Mode

Strik uldne håndmuffer til cykelturen

30. januar 2015
af www.foodandknittingstories.com
Om vinteren er der brug for at holde hænderne varme, når der cykles! Disse muffer er bløde og vamsede og samtidig lette at få hånden ind og ud af

Opskriften er fra www.foodandknittingstories.com

Materialer Et nøgle af Crazy Sexy Wool from Wool and the Gang. 40 cm kantebånd 2 medium knapper   Pinde 25 mm EU   Størrelse one size   Montering Sy alle ender fast. Læg hver stykke ret mod ret og sy det sammen langs det 20 masker vævestrikkede stykke, dette så mufferne er åbne på undersiden langs det glatstrikkede stykke så man let kan bruge håndbremsen. Klip kantebåndet i to stykker og sy hvert stykke på en muffe på yderkanten ca. 5 cm fra hvor vævestrikket er syet sammen. Sy 2 knapper på langs kanten i hvert stykke i den modsatte ende, der hvor det også er vævestrikket, således at mufferne kan lukkes omkring cykelstyret.   Opskrift Slå 10 masker op og strik 6 pinde vævestrik således: 1. p (vrangside): *1 vr, 1 vr løs af med garnet bag arbejdet*. Gentag fra * til *. 2. p (retside): *1 r, 1 vr løs af med garnet foran arbejdet*. Gentag fra * til *. Gentag disse to pinde. På 7. pind skiftes til glat strik (retpind) og der tages 5 masker ud lige lidt fordelt på pinden. Strik nu 11 pinde glatstrik (totalt 12 pinde glatstrik) På 13. pind (ret) tages igen 5 masker ud lige lidt fordelt på pinden. På næste pind (vrang) strikkes igen vævestrik, husk her at starte med en vrangpind i vævestrik. Lav nu i alt 7 pinde vævestrik og luk alle masker af på 8. pind, stadig med vævestrik når der lukkes af.   SE OGSÅ: Strik tone-i-tone sweater og cardigan