https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1346-retromode.jpg
Stil

Retro-moden hitter

19. november 2013
af redaktionen
Retro-mode er populært som aldrig før, og hvis vi ikke kan finde noget i familiens gemmer, går vi på nettet efter det.
Hvis man er en kvinde midt i livet, er der 75 procents chance for, at man bruger tøj, som vores forældre har gået med. Ikke af nød, men af lyst. Det kaldes retro-smart. Det afslører en undersøgelse blandt købere på net-bazaren Trendsales.dk. Hele 74,4 procent svarer ja til, at de går med mors aflagte tøj. En fjerdedel elsker hendes jakker - den klassiske blazer, den rå i læder, rulam eller ruskind samt den kultagtige cowboyjakke i denim. Mors kjoler og tasker er også efterspurgte, det genbruger hhv. 19 og 17 procent af de adspurgte - og det afslører, at mor nok var ung i 70’erne, for det er det årti, som er mest populært og anses for det mest trendy, når man ser på, hvad køberne helst vil finde i original stand på Trendsales.dk SE OGSÅ: Video - sådan renser du dine smykker med nemme husmortips På spørgsmålet om hvilket årti de bedst kan lide moden fra, svarer 38,5 procent nemlig 70’erne, mens 36,7 procent synes bedst om 80’erne. Det varer lidt, inden stilen fra 90’erne slår helt så meget igennem, den synes 24,7 procent bedst om lige nu. MARGUERITE-SMYKKETS COMEBACK Nedarvede smykker ligger også højt på hitlisten over de gamle ting, vi gerne vil gå med. Tænk på de romantiske Marguerite-smykkers comeback og den fornyede interesse for de grafisk enkle sølvsmykker fra Georg Jensen. Så er det ikke underligt, at 15 procent af undersøgelsens deltagere har været på jagt i mors smykkeskrin, mens hele 23 procent går med bedstemors juveler. Derudover er det bedstes tasker (16 %.), jakker og frakker (14 %), skjorter (11 %) og sko (11 %), som får nyt liv i barnebarnets garderobe sammen med tørklæder (10 %) - og man ser for sig fine bløde luksusvarer i forvasket silke. DET SKAL MIN DATTER GÅ MED Når man først med held har prøvet at gå på vintage-jagt i sin mors og bedstemors klædeskabe, begynder mange at tænke over, hvad de skal gemme til deres egne børn og svigerbørn, måske oven i købet børnebørn. Trendsales.dk har undersøgt, hvilke retro-shoppevaner deres kunder har, og næsten 60 procent af dem har allerede udset sig ting i deres garderobe, som de vil gemme til næste generation: • Kjoler (27 %) • Tasker (22 %) • Smykker (22 %) • Sko/støvler (19 %) • Jakker (17 %) Nogle af dem, som selv har investeret i designerting som Chanel, Prada og Dior, nævner det som potentielt arvegods til junior sammen med pelse og eksklusiv strik. LÆS OGSÅ: Få de nyeste modenyheder lige nu RETRO-TRENDS PÅ VEJ Indimellem kan det være svært at huske, hvad der var moderne engang - eller også har vi valgt at fortrænge det, fordi vi ikke håber, det kommer på mode igen. Her kan du henholdsvis gyse eller glæde dig over, hvad de erfarne shoppere på Trendsales.dk mener er på vej tilbage som retro-trends: Fra 50’erne: polkaprikker, pastelfarver, strutskørter. Fra 60’erne: korte kjoler, rockabilly, college-jakker Fra 70’erne: trompetbukser, sportstøj, maxikjoler. Fra 80’erne: stonewash-jeans, pandebånd, Ball-trøjer Fra 90’erne: grunge-stil, mavekorte toppe, Buffalo-støvler. Undersøgelsen blev foretaget for Trendsales.dk på Trendsales.dk af Lead Agency i foråret 2013 med i i alt 1.392 respondenter, hvoraf 96,2 % er kvinder og 3,8 % er mænd i alderen 15-59 år med størst deltagelse af de 20-39-årige.

Læs også