Tøj i store størrelser til kvinder - plussize
Stil

Nu kan du (endelig) få tøj i store størrelser, du rent faktisk gider at gå i

11. januar 2022
af Nico Glad Golden
Foto: PR
Flere brands og butikker har med tiden fået øjnene op for, at kroppe ser forskellige ud. Og hurra for det. Vi har samlet otte steder, hvor du kan shoppe kropsinkluderende tøj, der er lækkert og stilet.

Som forbrugere forventer vi mere og mere af brands. Vi stiller højere krav til tøjet, vi har på, og det er ikke kun, når det kommer til bæredygtighed.

Tøjet skal også komme i størrelser, som inkluderer forskellige kropsformer og -typer.

Mange brands har i flere år kun fokuseret på stangtøj i størrelse x-small til en størrelse large, hvilket ikke ligefrem har afspejlet, hvordan samfundet ser ud.

Tid til forandring

Selv det hypede modebrand Ganni måtte erkende, at de var nødt til at producere noget af deres tøj op til størrelse 52. For hey, tykke mennesker køber også tøj.

Nedenfor har vi lavet en liste med de brands og webshops, som tilbyder tøj i mange størrelser.

Her er otte steder, du kan shoppe tøj kropsinkluderende tøj

Manners London

Manners London (op til str. 3XL)

Manners London laver bl.a. smukke, kropsnære kjoler og shapewear, der både er behageligt, men som også får dig til at føle dig sexet.

11 Honoré

11 Honoré (op til str. 4XL)

11 Honoré har samlet en række designerbrands, der tilbyder stilfuldt tøj til kvinder i alle størrelser. Både klassikere til basisgarderoben, arbejdstøj og fine kjoler.

SKIMS

SKIMS (op til str. 4XL)

SKIMS-imperiet med Kim Kardashian i spidsen skaber undertøj, loungewear og shapewear, som fremhæver og understøtter kroppen på bedste vis.

Tøj i store størrelser til kvinder

Good American (op til str. 5XL)

Good American arbejder ud fra sloganet "Dine kurver er vores sag", og de har fokus på, at alle kollektioner er 100 % inkluderende. Her kan du få bl.a. jeans og basic-tøj.

Tøj til store kvinder

H&M+ (op til str. 56-58)

Modegiganten H&M har både hverdagstøj, undertøj og kjoler til mere festlige begivenheder.

Inan Isik

Inan Isik (op til str. 54)

Inan Isik arbejder ud fra en slow fashion-tilgang, hvor materialerne, håndværket og de etiske aspekter er væsentlige.

Unfold Copenhagen

Unfold Copenhagen (op til str. 54)

Danske Unfold Copenhagen har kvinden i højsædet ved at skabe mode til selvstændige og synlige kvinder, der ønsker at skille sig ud.

My Little Curvy Love

My Little Curvy Love (op til str. XXL)

Danske My Little Curvy Love designer tøj til den selvsikre kvinde. Brandet laver alt fra hverdagstøj til finere tøj og inkorporerer tidløshed og garderobeklassikere.

Læs også