tøj fra cos
Mode

Moderedaktionen anbefaler: Disse 3 ting skal du købe i COS lige nu

27. december 2018
af moderedaktionen
Foto: PR
H&Ms eksklusive undermærke COS har sit helt eget DNA, der tydeligt skinner igennem i alle deres designs. Her er tre ting, moderedaktionen anbefaler, du køber i Cos lige nu.

Velourbukserne

Der er ingen tvivl om, at både fløjl og velour er to store tendenser i moden denne vinter. Velourbukserne har en smuk intens farve, der gør dem helt særlige i deres udtryk, men samtidig skiller de sig ikke så meget ud, at du ikke også kan bruge dem til hverdag på jobbet med en lækker skjorte.

bukser

Morfar-vesten

Tør du gå et skridt længere end til bare end den normale langærmede strik, så vælg denne kortærmede morfar-vest, der med guldtråd i strikken gør den helt up-to-date og moderne. Samtidig spiller den på hele 70’er-bølgen, der også er fremme i moden lige nu. Brug vesten sammen med en knitrende hvid skjorte eller en stram rullekrave, og skab et moderne, cool look.

vest

Strikvest fra COS, 650 kr.

 

LÆS OGSÅ: Modebrevkasse: Hvordan får jeg flere farver ind i min garderobe?

Kjolen

Mod slutningen af året bliver tøjet altid lidt mere festligt, og denne sæson er ingen undtagelse, hvor både pailletter og metalliske farver går igen i moden. Den fine kjole med a-formet underdel vil være et fint og glimtende indslag til julefrokosten eller til nytårsaften. Brug den med en blazerjakke udover, hvis det bliver for koldt.

kjole