https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1324-maria-black-aabning-prim.jpg
Stil

Maria Black Jewellery – hverdagsluksus med et strejf af rock’n’roll

10. juni 2013
Af Ditte Offersen 06/10/2013 - 11:00
Den danske smykkedesigner Maria Black har netop åbnet butik i København. Se med her fra åbningen i Maria Black Jewellery's unikke og elektiske smykkeunivers

Da den danske smykkedesigner, Maria Black, for få år siden lancerede sin første smykkekollektion, fik hun at vide, at smykkerne var for billige. Hendes smykker var hverdagsluksus, og de skulle i hvert fald sælges til højere priser, mente flere. Men Maria Black var stædig og tænkte i stedet på, hvad hun selv havde lyst og råd til at give for smykker. Det viste sig at være en god plan, for successen kom hurtigt, og inden længe var der lange ventelister.

Maria Black Jewellery er desuden kendt for sit unikke, eklektiske univers, der henter inspiration fra den skandinaviske designtradition peget i retning af noget rock’n’roll fra London. Efterårskollektionen er netop landet i butikkerne, og for første gang byder kollektionen også på en underkollektion i 14k hvidguld, 18kt guld og med diamanter.

- Den bedste kompliment, jeg nogensinde har fået, er, at kvinder, der ikke har gået med smykker før, er begyndt at gå med vores, forklarer Maria Black til butiksåbningen.

I dag sælges Maria Black Jewellery bl.a. i Harvey Nichols i London og på det højtprofilerede onlinesite, Net-A-Porter.com. Er du interesseret i at få et indblik i Maria Blacks univers, kan du med fordel besøge den nyåbnede flagshipstore i Silkegade i København.
Besøg butikken i Silkegade 13, 1113 Kbh K.

Læs også