https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/mode/makeover/2013/05/1319-makeover-sanne/1319-makeover-foer-copy.jpg
Stil

Makeover: Sanne fik en ny frisk stil

11. maj 2013
af Birgit Axelsen og Kirsten Holst
Foto: Bo Lynge
Sanne har længe haft lyst til, at der skulle ske noget både med garderoben og frisure - se hendes makeover her

Sanne er den sporty type, men tøjstilen er ikke så smart, som den var engang. FEMINA råder Sanne til at skaffe basistøj med mange muligheder. En jakke, et par lækre bluser, en nederdel og stilrent tilbehør som cool støvletter, fede trainers og lækre sandaler. Mere skal der ikke til for at få en ny, frisk stil.

https://imgix.femina.dk/legacy/media/a66d076a2beb4aeb88a0d41dd247376e.jpg

Makeover: Sanne efter

NAVN: Sanne.
ALDER: 43 år.
BOPÆL: Karrebæksminde.
BØRN: Datter på 18 år.
JOB: Advokatsekretær og IT-ansvarlig.
STIL: Går for meget i den samme slags tøj, primært gamacher og tunika i grå og sorte nuancer.
HØJDE: 177 cm.
VÆGT: 68,5 kilo.
TØJSTØRRELSE: 40
SANNE SKAL FREMHÆVE: De lange ben, den slanke figur og den friske udstråling.

Det brugte vi fra Sensai og Gun-Britt:
Smoothing Water Make-Up Base, 30 ml, 345 kr., Cream Foundation, 30 ml/23 Almond Beige, 625 kr., Designing Duo Bronzing Powder, 345 kr., Concealer (Brush Type)/02 medium, 295 kr., Lipliner Pencil/LP 102, 225 kr., Mascara 38 * Separating & Lengthening/MSL-1, 225 kr., Eyebrow Pencil/EB 01, 225 kr. Silky Lip Gloss/SG 02, 225 kr., Sensai Rouge Intense Lasting Colour/IL 107, 265 kr., GB Volumen Mousse, 170 kr., GB Treatment Oil, 179 kr., GB Styling Paste, 195 kr., GB Hair Spray, 169 kr., GB Saltvandsspray, 175 kr., og GB Hårkur, 170 kr.

Råd fra Lise fra Sensai:
Sannes daglige makeup er let og naturlig, huden er fin og velplejet med lidt tørhed og fine linjer. Lise fra Sensai råder til masser af fugt og beskyttelse. Fundamentet for en vellykket og holdbar makeup starter med den vandbaserede makeupbase fra Sensai. Farvevalget til øjenmakeuppen er varme brun-beige nuancer på øjenlåget med skiffergrå i globelinjen og på yderste del af øjenlåget. En ultrafin eyelinerstreg langs øverste vippekant fremhæver Sannes flotte øjne. Mascara på vipperne, farve på læberne og sart farvet bronzepudder på kinderne fuldender den naturlige makeup.

Røde lokker og solskinsglød
Sanne har et skønt rødblondt hår, klippet med markant undercut i siderne. Kasper Theodor fra Gun-Britt foreslår en frisk kort frisure med tungt pandehår og kort nakke for at få større helhed og sammenhæng i frisuren. Farven friskes op med varmt rødt farvespil, og klipningen med skarp skrå kant langs kæbelinjen er flot til Sannes ansigt. Der klippes mange forskudte længder ind i håret, så frisuren får fylde.

Frisøren anbefaler
Anvend volumenmousse i bunden og treatment oil til længderne i vådt hår. Støt med styling paste og hårspray. På andendagen kan du style med saltvandsspray og springe hårvasken over.

Se flere forvandlinger her

3 GODE TIP


1. Skær ind til benet, køb lidt og lækkert

2. Tøjet skal kunne kombineres og styles, så det passer til både hverdag og fest

3. Læg dit tøj frem om aftenen og style dit outfit til næste morgen

ADRESSELISTE

Hår: Gun-Britt, Ny Østergade 23, Kbh. K, tlf. 3393 1553.
Makeup: Sensai, tlf. 4023 1911.
Tøj: Part Two, tlf. 7030 2834, parttwo.com
Sko: Falkenberg, tlf. 3332 3028.
Smykker: Selected Femme, tlf. 9942 3200, bestseller.com, Maria Zabel, tlf. 2889 7637, mariazabel.com
Ingen af de nævnte firmaer kan garantere, at det anvendte stadig findes i butikkerne.

Læs også