makeover
Stil

Makeover: Lækre detaljer giver personlighed og kant

15. maj 2017
af Birgit Axelsen & Kirsten Holst ·
Foto: Nellie Møberg · Hår: Gun-Britt Coiffure · Makeup: Nilens Jord/Camilla Hentze · Tøj: Mildh Press
Mette på 48 år mangler inspiration til hår og makeup – og til sin stil, når hun ikke lige er på job som sygeplejerske. Gå efter less is more, for en enkel og afslappet stil med lækre detaljer og materialer giver både personlighed og kant, råder stylist Birgit Axelsen i forbindelse med Mettes makeover.

Mette fik en makeover med femina

Hvem: Mette Svendstrup, 48 år, fra Næstved.

Tøjstørrelse/højde/vægt: 38/176/60.

Stil: Klæder sig efter anledning, kan lide at være casual til hverdag og lækker til fest.

Børn: Fire drenge på hhv. 17, 22, 25 og 29 år.

Fritid: Har et ekstra job som medical escort nurse, går til fitness og løbetræner.

Job & uddannelse: Sygeplejerske på akut afdeling.

3 GODE TIP

1. Gå efter buksedragter, både til hverdag og til fest.

2. Benyt dig af, at du både kan bære kontraster og et delikat sart look.

3. Style op og ned med sko – vær ikke bange for sko med spræl.

NILENS JORD ANBEFALER

Camilla fra Nilens Jord starter med at lægge aktiv fugtgivende serum inden foundation for at berolige de sarte rødlige partier i Mettes ansigt. Priming & Setting-pudder sikrer et lækkert skær og holdbarhed til makeuppen. Brynene tegnes let op, inden Camillas blå-grønne øjne får ferskenrosa grundskygge på hele øjenlåget – helt op over globelinjen for at give et optisk løft. Med mørkeblå skygge markeres partiet over globelinjen med en bred blød streg, som også lægges på yderste del af øjenlåget. Flydende blå eyeliner lægges langs øverste vippekant i en fin tynd streg, inden skyggefarverne tones sammen til et blødt look. En elfenbenshvid streg i perlemor lysner langs nederste våde vippekant, og sort mascara samler øjenmakeuppen. Rosa-brun blush tilfører masser af friskhed og fremhæver de flotte kindben, og til sidst får læberne en mørk koralfarve.

LÆS OGSÅ: Helt ny stil til Maria

MAKEUP-TIP

Overdriv lidt med øjenmakeuppen. Tunge øjenlåg ”trækkes lidt tilbage” ved at ”løfte” globelinjen lidt op og markere med mørk skygge – og hold så selve øjenlåget i en lys nuance.

DE 3 BEDSTE FRA NILENS JORD

1. Flydende eyeliner i let metallisk og intens blå giver makeuppen et sofistikeret look. Liquid Eyeliner Navy-163, 110 kr.

2. Tænk lange, voluminøse kurvede vipper, nul drys og flot holdbarhed. Mascara-797 uden parabener og æteriske olier, 149 kr.

3. Eksklusiv serum med multiaktive virkestoffer fra vitaminer og mineraler optimerer huden og giver en sund og balanceret tilstand. Serum Multi-actives 407, 275 kr.

Kunne du også tænke dig en total makeover med femina? Se her, hvordan du kommer i betragtning

FRISØREN ANBEFALER

Mette har ret tyndt og fint hår med mørk bund og udvoksninger imellem de lyse partier. Camilla fra Gun-Britt Coiffure lægger fine karameltonede partier i hele håret, som giver et flot naturligt spil. Camilla klipper en skarp kant med forskydninger ind i håret, hvilket understøtter den nye, kortere frisure og frisker op og giver karakter. Mette kan dog stadig samle håret til job og fritid. Pandehåret bøjes let til siden under føntørring.

FRISØRENS TIP

Beskyt din sarte hovedbund og spring daglig hårvask over – brug i stedet en tørshampoo, som skånsomt og effektivt fjerner overskydende fedt og snavs og tilfører let volumen.

ADRESSELISTE:

Black Lily, tlf. 8749 3949, www.blacklilly.dk

Pilgrim, tlf. 6333 3333, www.pilgrim.dk

Vila, tlf. 9942 3200, www.bestseller.com

Gardenia, www.gardenia.com

B. Young, tlf. 7635 3535, www.byoung.dk

Noa Noa, tlf. 3699 3000, www.noanoa.dk

Primeboots, tlf. 4926 2649, www.ballingbrands.dk

Nümph, tlf. 7631 4300, www.numph.dk

Freequent, tlf.7070 1119.

Kivilai, tlf. 2227 7733.

Cashott, tlf. 3810 4542.

Billi Bi, tlf. 3810 4668, www.billibi.dk

Pernille Corydon, tlf. 7475 0880,2475 0880.

AJ.117 Project, tlf.7022 4770.

Gun-Britt Coiffure, Ny Østergade 23, 1101 København K, tlf .3313 1353.

Nilens Jord, tlf. 4495 5800

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_4.png

Læs også