Makeover
Stil

Makeover: Du skal ikke skjule dig i stort tøj

11. april 2017
af Eva Helmbæk
Foto: Heidi Maxmiling. Hår: Salon Zisar/Karina. Makeup: Medex/Helle
Makeover: 44-årige Helena synes, hun er stilforvirret, så derfor savner hun hjælp til at få en god stil. Stylist Eva Helmbæk foreslår en god afslappet basisgarderobe kombineret med feminine elementer – og så skal Helena ikke skjule sig i alt for stort tøj.

Helena fik en makeover med femina

Hvem: Helena Toft Kristensen, 44 år og fra Aalborg.

Tøjstørrelse/højde/vægt: 38-40/168/65.

Stil: Praktisk/afslappet.

Børn: Ingen.

Fritid: Løbetræning, kulturelle oplevelser og familien.

Job og uddannelse: Jobsøgende, har en BA i fransk.

3 GODE STILTIP


1. Få farver og mønstre ind i din nye tøjstil.


2. Husk at få form på din krop, brug for eksempel et bælte i taljen.


3. Husk, at valg af 
sko er vigtigt for, om looket bliver festligt eller afslappet.

LÆS OGSÅ: Makeover: Små detaljer giver en smuk figur

MAKEUP-RÅD FRA MEDEX

Helena går til daglig med mascara og lidt øjenskygge, men mangler inspiration til et mere spændende look. Helle fra Medex råder Helena at rense sin hud morgen og aften, også på dage, hvor hun ikke har makeup på. Helle starter med at fugte Helenas hud godt. Derefter lægger hun en let foundation, som giver en smuk og ensartet hudtone.

Omkring øjnene får Helena lagt concealer for at lysne, og kindbenene får en gang blush for at give glød til ansigtet.

På øjnene vælger Helle at bruge lilla toner, som giver flot kontrast til Helenas brune øjne. Helle lægger en lys øjenskygge på hele øjenlåget for at åbne op og en mørkere langs vippekanten og yderkanten for at indramme øjet. Sort eyeliner langs vippekanten indrammer øjet og giver et intenst look. Inden Helle kommer sort mascara på Helenas vipper, giver hun dem en vippebalsam, som giver fugt og næring. Brynene tegnes op for at give karakter til ansigtet, og til slut fremhæves læberne med en smuk brunlig læbestift for at fuldende looket.

MAKEUP-TIP

• Få farvet dine øjenbryn, så dit ansigt får karakter – gør det enten selv eller få en frisør til det


• Brug lipgloss i stedet for læbestift, hvis du vil have et lettere og mere naturligt look

DE 3 BEDSTE FRA MEDEX

1. Få flot, ensfarvet og naturlig hud med Foundation nr. 34 fra CS by MEDEX, som har en lysreflekterende effekt på huden. Den er samtidig multi-plejende og beskyttende i kraft af indholdet af fugt-ingredienser, collagen og uv-filter, 205 kr.

2. Dæk de mørke rande under øjnene samt små uregelmæssigheder på huden med Medex Liquid Concealer. Denne ”tryllepen” er en flydende concealer, der ikke udtørrer huden, og som er super nem at anvende, 195 kr.

3. Plej dine vipper om natten med Medex' vippebalsam/volumenbase, eller brug den som base under mascara for ekstra volumen-effekt, 175 kr.

LÆS OGSÅ: Makeover: Sæt fokus på dine ben

FRISØREN ANBEFALER

Helena har et fint og fyldigt hår, som der er meget af – men det trænger til at blive klippet. Karina fra Salon Zisar starter med at klippe håret op i en feminin korthårs-frisure, som giver håret mere fylde og volumen, og som passer godt til Helenas ansigt. Karina vælger ikke at farve Helenas hår, da det har en smuk mørk farve fra naturens side. Derefter giver Karina håret en god hårkur, som giver håret masser af glans.

FRISØRENS TIP

Har man glat hår som Helena, er det vigtigt at bruge en volumen-mousse, som giver håret volumen og hold. Brug det i fugtigt hår.

ADRESSELISTE

Salon Zisar, Pilestræde 48, 1112 København K., tlf. 33930315

Medex, tlf. 70202111

B Young, tlf.79433000

Fonnesberg, tlf. 98181133

billi bi, tlf. 38209880

Gai+Lisva, tlf. 86181200

Pulz Jeans, tlf. 32112711

Sanne Nordahn, tlf. 26405325

M. Wiesneck, tlf. 70224770 www.michelawiesneck.com

Brandtex, tlf. 96424242

Wonders, tlf. 31378800

Saint Tropez, tlf. 40707600

Imitz, tlf. 96424242

Noa Noa, tlf. 32112711

Plus Fine, tlf. 70220701

Tif Tiffy, www.tif-tiffy.dk

Komono, tlf. 26744885

Caprice, tlf. 20231030

Magasin, tlf. 33182005

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_0.png

Læs også