tendenser
Stil

Her er efterårets 7 største tendenser

7. februar 2017
af Julie Blichfeld
Til modeugen i februar 2017 blev efterårets største trends præsenteret på catwalken. Så vil du være lidt på forkant, så følg med her og bliv guidet til de syv største tendenser til efteråret 2017

EFTERÅRETS 7 STØRSTE TENDENSER

#TREND 1 – GRRRR Dyreprint er på vej tilbage, og når designere som Ganni, Lala Berlin og Baum & Pferdgarten byder på de smukkeste kreationer med lag-på-lag og leopardprint siger vi ja tak og velkommen tilbage til dyreprintet. Det er allerede at se flere steder i denne sæson, så varm endelig op til en vild vinter. # TREND 2 – LAK & LÆDER Let it shine! Læder og lak er din bedste ven i den kolde tid, hvor materialerne går perfekt til lun strik og florlet silke. Lad dig endelig inspirere af de cool looks fra de danske designere, der om nogen forstår at designe til det skandinaviske klima.
#TREND 3 – LILLA Mørklilla, lyslilla, aubergine og bordeaux-lilla. Alle nuancer af lilla hitter i den nye sæson og vi kan ikke få armene ned over trenden, og vil glæde os til at mikse de lilla items med farver som rød, blå og orange for cool looks med sporty referencer. SE OGSÅ: De største tendenser til foråret og sommeren 2017 # TREND 4 – RØD Kærlighedens farve nummer 1 kommer til at trende i efteråret. Både på frakker, kjoler, sko og tasker er den feminine power-farve populær, så du kan roligt gøre dig klar på en rød sæson – når den tid kommer! #TREND 5 – SPORT Bliv endelig ved med at hente inspiration på basketbanen, til atletikstævnet og på tribunen. Hættetrøjer, sweatshirts og bomberjakker holder nemlig maks ind i den nye sæson, hvor de er ekstra cool sat sammen med plisserede nederdele, ankelstøvler og skjorter. #TREND 6 – STRIBER Matchende sæt, blazerjakker og skjorter skal være stribede i den nye sæson, hvor det minimalistiske print kommer i et utal af farver og bliver mikset med alt fra strik til læder som set hos By Malene Birger og Lala Berlin. #TREND 7 – CHECK MATE Designhuse som Won Hundred, Munthe og Ganni præsenterede de sejeste styles med tern, og selvom trenden allerede hitter stort dette forår bliver den altså ikke mindre til vinter. Gå efter kjoler med tern stylet med bukser under eller hop i det klassiske print fra top til tå som set hos Baum & Pferdgarten. SE BILLEDER FRA MODEUGEN I GALLERIET HERUNDER
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_0.png

Læs også