Helle fik et nyt look
Stil

Helle fik et nyt look: Se den flotte forvandling

27. november 2018
af Katja Ottosson og Liv Barfoed
Modeassistent: Malou Hansen Foto: Julie Dam Hår: Camilla Boysen/Frisør Terkelsen InterCoiffure Makeup: Janni Skjødt/ Glo Skin Beauty
54-årige Helle Klenow holder sig ofte kun til blå og turkis, når hun vælger tøj. Vi gav hende en dag med forkælelse og inspiration til at forny garderobe, makeup og hår.

HELLE FIK ET NYT LOOK MED SØNDAG

Hvem: Helle Klenow Alder: 54 år Bopæl: Holte Højde: 163 cm Tøjstørrelse: 38 Job: Retsgenetiker Privat: Gift med Steen
FØR Jeg plejer at farve mit hår mørkebrunt, som førhen var min naturlige farve. I dag har jeg dog grå udvoksninger, som hurtigt bliver meget tydelige. Jeg vil gerne have en kortere frisure, for når jeg lader mit hår vokse, synes jeg, at det bliver for kedeligt og tyndt. Jeg vil gerne inspireres til at bruge flere farver end blå og turkis, som er mine yndlingsfarver. Jeg bruger hverken mascara eller øjenskygge, men kun lidt eyeliner og en gang imellem en knaldrød læbestift. Eyelineren er tilmed en, jeg har brugt, siden jeg var teenager, så det bliver rart med lidt nyt. LÆS OGSÅ: Anna Grethe fik et nyt look: Nu har jeg mod på flere farver EFTER Det har været en overvældende og sjov oplevelse at få lov at være model! Jeg føler, at jeg er blevet en fornyet udgave af mig selv. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle være lyshåret, og det skal jeg bestemt vænne mig til, men jeg er meget glad for min nye frisure. Jeg har fået mere lyst til at bruge andre farver end kun blå og turkis. Jeg ville aldrig selv have valgt rosa, men nu synes jeg, at den farve er utroligt fin. Måske vil jeg fremover bruge lidt mere kindrødt i det daglige. Jeg skal helt sikkert lige forberede min mand på den store forandring!
HÅR Frisør Camilla beslutter at farve Helles hår lyst. Lige nu er de grå udvoksninger meget tydelige, så en lysere hårfarve vil gøre det sværere at se de grå hår, og det vil blive nemmere engang at lade håret blive helt gråt, hvis Helle har mod på det. Camilla bruger en afrenser i håret og herefter en afbleger, der får lov at sidde et godt stykke tid. Håret får en lys toning og nogle reflekser, så farven får spil. Øjenbrynene farves, så de bliver mere markerede. Camilla klipper en frisure, der skal markere kindbenene. Helle har naturlige krøller, som vil blive mere fremtrædende med en kortere frisure. Derfor sørger Camilla for at klippe håret, så det er nemt at style på mange måder. Camilla slutter af med en voks med lidt glans i for at samle lokkerne. LÆS OGSÅ: Annika fik et nyt look: Hvordan bliver jeg mere modig? MAKEUP Makeupartist Janni anvender en let mineralfoundation uden talkum, som huden kan ånde igennem. Janni tegner svagt brynene op og bruger en lille børste til at rede dem ud. Hun afslutter med en øjenbrynsgel til at holde brynene på plads. Janni tegner øjet op med en brun eyeliner, som hun efterfølgende blødgør lidt med en pensel. På hele øjenlåget lægger Janni en lys øjenskygge som base og herefter en mørk øjenskygge på det yderste af øjet. Dette giver illusionen om et mandelformet øje. Placeringen yderst gør også, at man kan se farven, når øjet er åbent. I midten lægger hun en lysere ferskenfarve, som hun toner ind i den mørke. På øjenvipperne bruger Janni en sort mascara. Til slut lægger hun lidt pink blush på kinderne. Janni tegner læbekanten op med en lys pink liner og lægger en lys læbestift. Til slut bruger hun lidt lipgloss midt på læberne for at give lidt spil. Drømmer du også om et nyt look - og har du lyst til at vise resultatet frem i bladet? Skriv til soendag@soendag.dk SE HELLES FORANDRING I GALLERIET HERUNDER
Læserservice And Less, tlf. 76 31 43 00 Becksöndergaard, tlf. 35 83 70 83 Bianco, tlf. 76 34 79 00 Bukela, tlf. 39 16 18 66 cancopenhagen.com Co’Couture, tlf. 48 38 00 99 Creton, tlf. 87 24 50 88 Custommade, tlf. 35 82 30 53 DebCollection, tlf. 39 16 18 66 gloskinbeauty.dk loveanddivine.com stories.com Sneaky Fox, tlf. 97 26 77 00 Terkelsen InterCoiffure, tlf. 35 42 09 72 Unisa, tlf. 50 29 20 30 Wang & Co., tlf. 35 26 21 28 Xpooos, tlf. 22 68 22 02
https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_1.jpg

Læs også