Stofnet broderi
Stil

Guide: Stofnet med krans i broderi

9. november 2017
af Anne-Marie Øby
Foto: Kira Brandt. Design: Bente Halkjær.
Giv dit stofnet dit eget præg med en sød julekrans i broderi. Læs her, hvordan du gør.

Guide til stofnet med broderi

Du skal bruge:

Mørkeblåt lærred: 1 stk. på 44 x 100 cm + 2 stk. a 10 x 70 cm. Karbonpapir. DMC Moulinégarn i grøn 367, violet 3041 + gul 3078.

LÆS OGSÅ: Søde gavemærker med julebroderi

Sådan gør du:

Overfør motiver til stoffet med karbonpapir. Læg stoffet dobbelt og overfør motivet midt for på bredden, så kransens nederste del er 8 cm fra bunden af nettet. Bemærk: tegn mønsteret 2 gange og sæt det sammen til en krans. Broder motivet med kontursting og franske knuder (se nederst). Der broderes med to deltråde i nålen. Læg et håndklæde på strygebrættet, og pres det færdige arbejde fra vrangen med et fugtigt klæde over.

Sy nettet sammen langs siderne og siksak trævlekanten. Pres overkanten 2 x 3 cm mod vrangen og sy fast i hånden.Fold hankene dobbelt på den lange led, sy sammen, vend og pres. Sy hankene i 11 cm fra sidesømmene med små, usynlige sting.

LÆS OGSÅ: Guide til julekort eller billede med broderi

Mønster: (billedet kan med fordel kopieres over i word og justeres til ønsket størrelse)

https://imgix.femina.dk/krans_0.jpg

Kontursting og franske knuder:

https://imgix.femina.dk/kontoursting_1.jpg
https://imgix.femina.dk/franske_knude_1.jpg

Læs også