https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/juli/2013-29-sommerhaar-p.jpg
Skønhed

Sådan får du dit hår klar til sommer

17. juli 2013
af Pernille Lewinsky Kofoed, Lindi Winkel, Ahn Line Woo shing Hai
foto: shutterstock
Læs med, og få masser af tips og tricks inden for motion, kost og skønkedspleje til, hvordan du får dit hår klar til sol, strand og saltvand.

Skønhedspleje til dit hår

Vask håret:

Når du solbader, suger håret både solcreme, sved, salt og kemikalier fra poolen til sig. For at undgå, at det bliver tørt og porøst, kan du vaske håret med en rensende shampoo - eventuelt med UV-beskyttelse. Husk desuden altid balsam efter hårvask, da det er med til at genoprette hårets fugtbalance.

Beskyt håret mod solen:

Hvis du vil beskytte dit hår mod solens stråler, så sæt håret op i en frisure, som dækker de inderste, nye og fine hårstrå, der er de mest udsatte og følsomme.

Pas på hovedbunden:

Husk solcreme i hovedbunden, særligt hvis du har en skilning. Har du endnu ikke været så uheldig, kan vi afsløre, at en solskoldning i hovedbunden gør nas!

Sig farvel til mormorarme, mavedellen og den flade bagdel - her er øvelserne der virker

Sådan spiser du dig til smukt hår

Fisk og nødder:

For at modvirke udtørring af hår og hovedbund og give håret glans, kan du spise fede fisk som laks og makrel, der indeholder protein og sunde omega-3 fedtsyrer. Er du ikke den store fiskespiser, kan du i stedet satse på hørfrø, hørfrøolie, rapsolie og nødder, særligt valnødder.

Vitaminer:

Har du svært ved at få opfyldt dine behov gennem kosten, kan du ty til kosttilskud! Vigtige næringsstoffer for håret er blandt andet jern, zink, kalcium og B-vitamin, herunder Biotin. En multivitaminpille samt en Omega-3 vil som regel sikre, at du får det, du har brug for.

Find inspiration til smukt sommer hår i Q's store hår guide

Læs også