Makeup

Q tester sort eyeliner

af Redaktionen 25. februar 2014
Foto: PR og Shutterstock
Find den eyeliner der passer bedst til dig. Q har testet en række eyeliner og giver dig her de bedste og værste. Se også videoen, hvor du kan lære at lægge den perfekte eyeliner på dig selv.

6 ud af 6 Q'er

Yves Rocher Couleurs Nature 3 in 1 Eye Pencil

Pris 55 kr.

Fordele: En smuk og diskret grå-sort farve, der er rigtig god til hverdagsbrug. Blyanten har en helt perfekt konsistens og bliver siddende i en fin, tynd streg, indtil jeg tager den af om aftenen.

Ulemper: Farven er måske lidt for diskret for nogle, men hvis du kan lide det naturlige look, er den ideel.

Bonus: Der er intet at klage over ved denne eyeliner. Selv prisen, der ligger i den absolut billige ende, er dejlig!

> Få lange smukke vipper: Q har testet serum til øjenvipperne 

5 ud af 6 Q'er

GOD TIL PRISEN:L'Oréal Paris Super Liner Silkissime

Pris 59,95 kr.

Fordele: Den kulsorte kohl er silkeblød og en smule cremet i konsistensen, hvilket gør den let at påføre. Den er bedst til et blødt look, og pga. konsistensen kan den nemt rettes til. Holdbarheden er desuden rigtig god, hvis huden ikke er for fedtet.

Ulemper: Konsistensen gør det en smule svært at lave en helt perfekt, tynd streg. Den kan dog nemt rettes til med en vatpind.

Bonus: Farvetætheden i denne kohl er ret fantastisk!

> Almindelige kvinder bliver photoshoppet til at ligne modeller 

3 ud af 6 Q'er

Nilens Jord Eyeliner no. 790 black

Pris 75 kr.

Fordele: Konsistensen er fast, så den er rigtig god at bruge oven på øjenlåget. Den virker også holdbar i længden, er let at arbejde med og indrammer øjet fint.

Ulemper: Blyanten er laaaaang så den er svær at få plads til i toiletpungen. Den har også en vis hårdhed, som gør, at den ikke virker så farvemættet i det våde område, selv om man kører blyanten frem og tilbage et par gange.

Bonus: Designet er pænt.

> Få styr på penslerne: Få en smukkere makeup ved at bruge de rigtige pensler 

5 ud af 6 Q'er

Mineralogie Natural Eyeliner

Pris 149 kr.

Fordele: Konsistensen er rigtig god - blød, men hård nok til at man kan tegne en pæn streg. Den er desuden nem at tone ud. Og så er farven dejlig mættet og fuldstændig sort.

Ulemper: Nogle vil måske synes, at det er en fordel, at pennen er så lang, men jeg kan altså bedre lide, at de er i lommestørrelse. Hvis du påførerden i den våde kant, skal du friske op engang i mellem.

Bonus: Eyelineren er parabenefri, og så er farven

 

2 ud af 6 Q'er

Rimmel Scandal Eyes Waterproof Kohl Kajal

Pris 59,95 kr.

Fordele: Giver en smuk og intens sort farve, der er velegnet til et dramatisk fest-look.

Ulemper: Kohl-blyanten er alt, alt for fed i konsistensen, hvilket gør, at det er svært at tegne en præcis streg. Derfor er stregen lidt udtværet fra starten af. Det hjælper ikke at spidse den. Tværtimod skiller selve farven fra trædelen af blyanten, hvilket gør den endnu sværere at arbejde med. Øv.

Bonus: Farven

> Se hvilken makeup der passer til din hårfarve

4 ud af 6 Q'er

Eyeliner fra Sensai: Luksus liner

Pris: 225 kr.

Fordele: Den ser eksklusiv og pæn ud! Den er også let at lægge både over øjet samt i det våde område, da den har en vis hårdhed. Giver en fin ensartet og pæn linje.

Ulemper: Den er lidt hård, så man skal lige køre den frem og tilbage et par gange for at få fuldt udbytte af farven. Den skal også lige genopfriskes engang i mellem i løbet af dagen.

Bonus: Den har en smudge (lille skum-tip i enden), så du kan tone ud, og så følger der en blyantspidser med.

Kan blandet andet købes i Magasin

Få makeupartisten professionelle råd til hvordan du bedst lægger en eyeliner på dig selv eller en anden: