neglelak
Skønhed

Neglelak: Her er vinterens hotteste farver

13. december 2018
af Lene Huusmann
Foto: Panthermedia og PR
Hvilke farve neglelak skal du putte på neglene denne sæson? Her guider feminas skønhedsskribent Lene Huusmann dig til julen og vinterens største trends.

Tendenserne indenfor neglelak er ofte temmelig forudsigelige: Foråret byder på sarte, lyse pastelfarver, om sommeren går vi efter de stærke, feminine farver, og i efteråret er det de mørkerøde, brune og grå farver, der kommer på neglene. Men så når vi til julen og nytåret – og der er vi kollektivt enige om, at den godt må få fuld skrue med glimmer, glitter, shine og vilde farver.

I år er der imidlertid nogle overraskelser i moden: Vi kan ganske rigtigt se frem til både de klassiske vintertoner, men også nye og vovede farver kommer på banen – og også nogle med metallisk touch. Og så er dér særligt én farve, der overrasker, som vi kommer til at se meget mere til: Nemlig den helt sarte, syrenfarvede tone, som også vil gøre sit indtog i både moden og boligindretningen det kommende år.

LÆS OGSÅ: Sådan lægger du glimmerneglelak (på den rigtige måde)

Her er 5 neglelakfarver, der hitter lige nu:

Bærfarve på den helt rigtige måde

Skål! Tænk på et lækkert glas rødvin, for det er netop sådan din røde nuance skal se ud denne vinter. Dybrød i farven, super sexet og feminin, både til hverdag og fest.

neglelak

Neglelak Oxblood, CND Vinylux, 125 kr.

Varm kobber/metallisk

Er du glad for de varme farver, så er denne trend lige noget for dig. Kobberfarvet orange med en smule metallisk look over sig, er en af de vinterfarver, som kan peppe en grå og kold dag op. Og så passer den varme tone godt til vinterblege fingre og alle jordfarverne i din garderobe.

neglelak

Neglelak 582, Essie, 100 kr.

Intens sort

Glem alt om grunge, rock og andre 90’er-associationer du får, når du tænker på sort neglelak. Denne vinter står den sorte neglelak for et mere intenst og sofistikeret look. Og det bedste af det hele er, at sort passer til alt.

neglelak

Nail Lacquer, Nero, GOSH, 70 kr.

Hvid som sne

Det er mange år siden, vi sidst så denne trend, men nu er de hvide negle på banen igen. Den hvide nuance er super fin og klæder de fleste – og så er det i øvrigt en yderst smagsfuld måde at give de dunkle vinterklæder et feminint touch på.

neglelak

La Laque Couture, Yves Saint Laurent, 195 kr.

Syrenlilla

Den kølige, afdæmpede syrenfarve står til at blive en markant farve i 2019. Farven er en modsætning til alle de varme toner, vi ellers ser i moden, men er en rigtig flot nuance til både sort, grå, hvide og bordeaux farver i din garderobe.

neglelak

Læs også