sommermakeup
Skønhed

Makeupartistens tips til den perfekte sommermakeup

3. juni 2016
af Pernille Buhl
Foto: Jakob Kirk
Når sol og sommer melder sig, får vores hud lidt farve, og makeuppen må gerne følge med. Her får du tips til, hvordan du lægger den perfekte sommermakeup, som fungerer både til hverdag og til fest.

I GALLERIET I BUNDEN KAN DU SE, HVILKE PRODUKTER DU SKAL BRUGE TIL DEN PERFEKTE SOMMERMAKEUP

// HUD Først skal du fugte huden, så makeupprodukterne har det perfekte underlag. For at give huden lidt ekstra glød blander du lidt af L’Oréals Lumi Magique Primer i din fugt. En anelse perlemor giver huden en dejlig frisk og levende base. Lumi Magique-concealeren indeholder lysreflekterende partikler og er fantastisk til at dække mørke rande under øjnene, men brug den kun dér! Urenheder kan du duppe væk med Tromborgs concealer, og til sidst giver du hele ansigtet en gang mineralfoundation med en stor børste i runde bevægelser. // CONTOUR, HIGHLIGHTER & BLUSH Når huden nu har en fin jævn overflade, skal vi kigge på contour, highlighter og blush. Contouren skal ligge lige under kindbenet, lige dér, hvor du bliver blød. Brug en kold farve, da en varm kan komme til at se snavset ud. Med lidt produkt på din pensel børster du fra det bløde punkt opad mod kindbenene. Din highlight-er dupper du på selve kindbenet lige over din contour. Den skal kun ligge som en refleksion i lyset, så brug ikke for meget. Til sidst skal de fine æblekinder fremhæves og have lidt ekstra sommerglød. Smil alt, hvad du kan, og påfør lidt blush lige dér. LÆS OGSÅ: 10 tips til selvbruner //ØJNE For at få øjenskyggen til at holde hele dagen, uden at den sætter sig i linjerne på øjenlåget, skal du først bruge en paint pot – et cremet produkt, som lægges på låget og blendes ud i kanterne. Herefter lægges øjenskyggen ovenpå. Det intensiverer øjenskyggens farve og sørger for, at den bliver på sin plads. Blend godt i kanterne, så der ingen hårde overgange bliver. For at samle øjet lidt så gentag med paint pot og øjenskygge under øjet og under undervipperne. Brug nu en øjenbrynsblyant til at give dine bryn lidt ekstra karakter, her er det igen vigtigt, du vælger en kold, neutral farve. Til sidst giver du vipperne en omgang mascara. //LÆBER Til et naturligt sommerlook passer naturlige læber rigtig godt. En nude læbefarve med shine er perfekt, og hvis du vil ændre lidt på looket til et aftenarrangement, kan du give den gas med en farvet læbestift. LÆS OGSÅ: 10 tips når du barberer ben

Læs også