Makeup

Guide: Læg mascaraen rigtigt

af Tone Vid Skipá & Sandie Winkel 12. juli 2012
Foto: Estée Lauder, All Over m.fl
Når den bruges rigtigt, gør den dine øjne smukkere og udtrykket mere intenst

At farve vipperne er ikke noget nyt fænomen. Allerede 4.000 år f.Kr. farvede egypterne vipper, bryn og øjne med en blanding af kul, krokodilleafføring (!), honning og vand. Heldigvis fandt man nye måder at farve vipperne på, og i begyndelsen af 1900-tallet fandt Rimmel og Maybelline en formel med petroleumsgelé, hvilket gjorde farvning lidt nemmere.Konsistensen var fast, og der skulle blandes med vand (eller spyt!). I 1958 revolutionerede Helena Rubinstein skønhedsindustrien med den allerførste mascara i den form, som vi kender den i dag. Vi har faktisk testet den og er utrolig glade for, at mascaraen har udviklet sig siden dengang!

Læg den perfekte mascara

TRIN 1: Læg børsten så langt ind mod huden som muligt, så du får selv de mindste hår med.

TRIN 2: Blink, samtidig med at du laver siksak med børsten sidelæns frem og tilbage.

EFTER ET LAG: Denne mængde er fin til hverdag, og når du vil have et mere afdæmpet look.

EFTER 2-3 LAG: Du har givet øjnene et optisk løft og et mere dramatisk aftenlook.

 

Estée Lauders kreative makeupchef og makeupartist, Tom Pecheux.

2 børster - 2 farver Estée Lauders kreative makeupchef og -artist Tom Pecheux afslører, at den bedste måde at få smukke, øjenåbnende vipper på er ved at bruge to forskellige farver mascara - en sort øverst og en brun nederst. Han råder også til at påføre et lag mascara, før øjenskyggen lægges, og derefter endnu et lag, efter at du har lagt din øjenskygge. På den måde kan mascaraen lettere komme ned til rødderne, og eventuelle mascaraklatter er nemmere at fjerne, hvis der sker et uheld.

Slut med sorte rande Vi kender det vist alle sammen - når mascaraen kommer på de underste vipper, kan der også let komme lidt på huden, så det ligner sorte rande. Den nyudviklede formel er med smudgeproof-effekt, og det giver et let, perfekt look.

 

På undervipperne

 

  • Øjnene virker større med mascara på undervipperne. Vær forsigtig med mængden, og brug kun det, der er tilbage på børsten, når du er færdig med overvipperne. Mascara på de underste vipper smitter lettere af på huden. Vælg en lysere farve til de underste vipper.

Læs også: FEMINA tester airbrush  

Palette med 88 Øjenskygger til 249 kr.