https://imgix.femina.dk/media/eef8f4161c6148f49ce075305ac6085d.jpg
Skønhed

Arndal Body Boot Camp ændrede Trines liv

27. april 2012
af Ahn line woo shing hai –
foto: bo lynge
Da Trine meldte sig til Arndals Body Boot Camp følte hun sig alt for rund, og selvværdet var i bund. Det startskuddet til et nyt liv.

Da Trine, 40, meldte sig til Arndals Body Boot Camp følte hun sig alt for rund, og selvværdet var i bund. Et wake up call på en strand i Caribien og en 40 års fødselsdag blev startskuddet til et nyt liv. 11 kilo senere har hun lært at mærke, hvordan hun rigtigt har det og ikke mindst lært at tilgive sig selv for alle de ting, hun ikke når.

Før Arndals body boot camp

Hvorfor havde du brug for en forandring?
"Jeg havde været sygemeldt med stress i en kort periode, og de kilo, der havde sat sig, sat godt fast! Men det mest afgørende var, at jeg simpelthen havde det så dårligt med mig selv. Jeg var nok også blevet lidt ligeglad. Der var ikke nogen grund til ikke at spise slik. Der var ikke nogen grund til ikke at lade stå til, for jeg var alligevel fed og grim, så hvadfanden... Jeg havde lige været på ferie, hvor jeg skulle være bikiniagtig, og så vidste jeg, at der lå en rund fødselsdag og ventede.

Jeg havde en idé om, at jeg til min 40 års fødselsdag skulle klemme mig ned i en stram kjole og have det godt med mig selv. Måske især fordi det var 40, og jeg tænkte: "Åh, bliver jeg virkelig så gammel?" På ferien lagde jeg mærke til, hvordan jeg virkelig havde det med mig selv. Jeg har altid haft lange ben, så jeg kunne skjule ret meget under et stort telt, men da jeg skulle have det hele af blev det ret tydeligt."

Hvorfor var du havnet der?
"Jeg blev ret stor, da jeg fik mit barn, og bagefter var jeg i et forhold, hvor jeg ikke rigtig blev bekræftet. Så var jeg stresset på mit arbejde, hvilket blev endnu en ting, der gjorde, at jeg trøstespiste. Jeg blev mere og mere ked af mig selv. Og i stedet for at vågne op og

START
Vægt: 75,2
Fedtprocent: 38,4
Triceps: 33 cm
Lår: 56 cm
Mave afslappet: 98,5 cm
Mave trukket ind: 94,5 cm
Bryst: 103 cm
Armbøjninger: 5
Kondital: 24,4
(Under lav)

tænke, at jeg måtte tage mig sammen, tænkte jeg i stedet "skidt med mig."

Hvad var dit ømme punkt?

"Det var især maven. Der var mange, der sagde, at jeg ikke var tyk, så jeg kunne narre mig selv et langt stykke hen ad vejen. Men når man sidder på en strand i 35 graders varme, bliver man nødt til at tage tøjet af. Jeg har altid været enormt perfektionistisk, så at indse, at der ikke var nogen vej uden om, var svært."

Under på Arndals body boot camp

Hvad var dit mål med boot campen?
"Jeg ville tabe fedt på maven, have integreret nogle bedre motionsvaner i mit liv, og så ville jeg have det bedre med mig selv. Når man starter sådan noget, vil man bare gerne tabe sig, men jeg blev nødt til at være realistisk for ikke at skuffe mig selv, så jeg lavede nogle mål, der kunne indfries."

Læs også: Få et lykkeligt forhold til din krop

Hvad tænkte du om forløbet på på arndals body boot camp?
"Jeg var bekymret over, hvordan det skulle passe ind. Men det er jo også en af undskyldningerne, så jeg besluttede mig for bare at gøre det. Jeg sagde til min mor, at jeg havde brug for hjælp, ansatte en babysitter, og sagde på mit arbejde, at jeg skulle følge det her forløb. Og så måtte folk sige fra, hvis det ikke gik. Det sjove var, at jeg hurtigt fandt ud af, at der er mere, der kan lade sig gøre, end man tror, fordi det i høj grad handler om at tage en beslutning og at sætte sig selv øverst på prioriteringslisten. At sige: "Nu kommer jeg før mit barn, mit arbejde og alt muligt andet", hvilket jeg tror, var meget sundt."


Hvordan var træningen på boot campen?
"Lotte Arndal bruger meget intervaltræning, hvor man intensivt træner en enkelt øvelse, hvorefter man skifter osv. Og det gode var, at jeg ikke blev træt af det, og så varede træningen kun en time. Ud over fællestræningen trænede jeg 1-2 gange om ugen selv. Og fordi jeg havde dedikeret mig til det, var det ret nemt. Altså, det var hårdt, men jeg nød det, hvilket var overraskende.

Faktisk troede jeg, der skulle meget mere til for at opnå resultater, så det var rart at opleve det modsatte. Lotte tror ikke på fanatisme, men derimod at man skal vælge med omhu. Er din last chokolade, så tillad dig selv det, men reducér det. Det er dumt at bygge et liv op, hvor man skal svede alle sine synder væk, for så skal man jo træne hele tiden. Filosofien er, at hvis man spiser rigtigt, er det nok at træne én time 2-3 gange om ugen."

UDDRAG FRA TRINES KOSTDAGBOG

Morgen: ½ liter vand, 3 spejlæg, 1 tomat, youghurt med pære og en smuldret klidkiks.
Mellem: Te
Middag: ½ liter vand, oksekød, bønnesalat med kål, majs og asparges, guacamole med cherrytomater, salat med gulerod og yoghurt/mayodressing.
Mellem: te, 1 blomme
Aften: ½ liter vand, fiskefrikadeller, hjemmerørt remoulade med pickles, mayonnaise, yoghurt og ravigotte sauce, smørstegte asparges, salat med jordskok og tomat og olie/eddike-dressing.

Hvad skulle du ændre på kostsiden?
"Nu spiser jeg kun tre måltider om dagen, hvor jeg spiser mig mæt og spiser de rigtige ting i stedet for at snacke hele tiden. Jeg spiser stadig kulhydrater, men hvid pasta og hvedemel spiser jeg kun, hvis jeg f.eks. er til fødselsdag. Og så spiser jeg flere proteiner og et kæmpe morgenmåltid som enten består af kød, fisk eller æg og grøntsager og frugt, og det er super lækkert! Og så drikker jeg en halv liter vand, før jeg spiser i stedet for under måltidet."

Var der noget, der overraskede dig?
"Ja! Hvor meget det handler om, hvordan man har det og ikke i nær så høj grad om udseendet, som var udgangspunktet. Og så har jeg altid haft voldsomme menstruationssmerter, der i perioder har været invaliderende. Men det gik over undervejs i forløbet, og det var vildt. Det velbefindende, der kommer ud af, at man spiser anderledes og begynder at træne, har været markant. Der var også meget fokus på vejrtrækningen, og hvordan det påvirker måden, du mærker kroppen. Og hvordan du spiser. Tygger du maden? Ser du fjernsyn imens? Glemmer du at lægge mærke til, om du er mæt? Det gik op for mig, at jeg glemte at nyde min mad, og derfor følte jeg mig aldrig tilfreds. Det var en stor del af forløbet, og det havde jeg slet ikke tænkt over. Jeg troede bare, jeg fik en kost- og træningsplan."

Læs også:Et liv med bulimi - perfektionismens sygdom

Hvad var det sjoveste og det hårdeste i forløbet hos Arndal?
"Det sjoveste var også det hårdeste. Fællestræningen er røvhård! Aldrig i mit liv har jeg oplevet noget lignende! Man tror, man skal dø, men det var vildt effektivt og virkelig sjovt. Det sværeste har været at lære at tygge min mad og ikke bare sluge den. Det ligger dybt i

SLUT
Vægt: 64,1
Fedtprocent: 30,4
Triceps: 29 cm
Lår: 49 cm
Mave afslappet: 87 cm
Mave trukket ind: 81 cm
Bryst: 94,5 cm
Armbøjninger: 36
Kondital: 40,6
(God)

mig, at man skal spise op. Så at stoppe når jeg er mæt, er virkelig svært."

Hvordan ændrede dine tanker sig undervejs?
"Det kom bag på mig, hvor meget jeg kunne mærke på mit humør, at jeg var tvunget til at vende blikket indad og tænke over, hvordan jeg egentlig havde det. Jeg blev bedt om at reflektere over en masse ting, som gjorde, at jeg fik det bedre oppe i hovedet. At vi ikke måtte veje os undervejs gjorde f.eks., at jeg ikke kunne slå mig selv oveni hovedet med det. Fordi det ikke var i fokus, men at det derimod handler om, hvordan jeg har det, betød, at jeg pludselig kunne tilgive mig selv nogle ting."

Så det handler også om, at man er i en proces?

"Det er en kombination. Det kan lyde åndssvagt, men det handler om at komme mere ned i kroppen. At koncentrere mig om, hvordan det føles nede i maven, var godt i forhold til at lære at mærke, hvordan jeg har det. Alt er ikke anderledes nu, men jeg er bedre til at mærke efter - og så indrette mig efter det. Det lyder frelst, men det handler om at få nogle værktøjer, der virker. Så hvis jeg ryger ud af rytmen, ved jeg, hvordan jeg kommer tilbage igen. Hvis jeg rører mig to timer om ugen, spiser en god morgenmad og lader være med at spise for meget gluten og mælk, har jeg det godt. Så kan jeg flexe ind og ud af det i perioder. Det er en livsstilsændring i det små. Det er ikke sådan, at man skal ud og købe sig et liv, man ikke har lyst til at leve bagefter."

Efter Arndals body boot camp

Har du bevaret de vaner, du opbyggede i forløbet?
"Ja, og faktisk har jeg tilmeldt mig Lottes fællestræning. Og så dans en gang om ugen - og jeg vil gerne lave noget mere. Det, der er nyt for mig, er at jeg nu tænker, at det er for min egen skyld. At jeg skal røre mig, fordi jeg får det godt. Før tænkte jeg mest på alt det, der var i vejen, og jeg har måske også tænkt, at det var nemmere, fordi jeg på den måde kunne undgå det."


Hvad har været det største udbytte?
"Fysisk er det ret åbenlyst. Selvom min mave stadig er lidt slap, kan jeg se, at der er en muskel i den! At få en ny kropsbevidsthed og mærke, hvilke muskler der bliver taget fat i, når jeg laver en øvelse, har været fedt. Det har også været vildt at slippe for menstruationssmerterne. Og så var det lidt af en tilfredsstillelse, at være tæt på at være topscorer på boot campen, fordi jeg tabte 11 kilo. Mentalt er jeg blevet mere bevidst om, at jeg skal lægge mærke til min krop og ikke kun til mit hoved, og det er ikke, fordi jeg ikke tidligere har tænkt, at det ville være en god idé, men jeg har lært nogle fysiske veje til det. At trække vejret og tygge maden lyder banalt, men jeg havde slet ikke overvejet, at det også kunne være vejen til at få det bedre mentalt."

Har du det anderledes med din krop nu?
"Jeg tænker stadig, at jeg gerne ville ændre lidt her og der. Det kommer nok aldrig til at ændre sig, og den erkendelse har jeg også gjort. Men jeg har et meget større fysisk velbehag, lidt som da man var barn, og der var en nydelse ved bare at være. Jeg kan stadig blive blufærdig, men jeg ser bedre ud, end jeg gjorde før, og jeg har en bedre fornemmelse for min krop. Hjemme hos en god ven så jeg et fem år gammelt billede af mig selv og udbrød spontant: "Hold op, jeg ser bedre ud nu end dengang!" Det var ret markant, og min ven sagde: "Det har du sgu ret i."

Hvornår begyndte du at se dig selv i spejlet igen?
"Ved midtvejsevalueringen havde jeg tabt mig 6,5 kilo, og jeg kunne pludselig tage 23 armbøjninger, hvor jeg til sammenligning kunne tage fem i begyndelsen. Og det var totalt optur. Men jeg blev også tvunget til det, når jeg skulle lave åndedrætsøvelser foran spejlet. Det var som om, der skete noget midt i forløbet - en opdagelse af,at det var gået bedre, end jeg selv troede."

Læs også: Elsk din kvindelighed

Læs også