smilende kvinde sommer
Skønhed

9 skønhedstricks, der gør din sommer nemmere

16. juli 2018
af Lene Huusmann
foto: Pantermedia
Aaah, det er sommer, og vi kan endelig smide tøjet, mærke sandet mellem tæerne og glemme alt om hverdagen. Selvom du har travlt med at nyde sommeren, så er her 9 skønhedstricks, der kan være gode at huske, hvis du pludselig får lyst til lidt selvforkælelse ude i sommerlandet.

Aloe vera i fryseren

Som bekendt er aloe vera godt mod mange ting, da det virker helende – og er især godt, hvis du er blevet solbrændt. Prøv også at fryse aloe vera saft i isbakker. Det giver en dejlig lindrende følelse, når den iskolde aloe vera kommer på din solbrændte hud.

Bronzer på kroppen

Ønsker du en smuk og solkysset hud, men har du ikke lige haft tid til at forberede dig med en god omgang selvbruner? No stress, du tager blot din body lotion og blander lidt løst bronzing pudder eller guld øjenskygge i den, inden du smører dig inde ind. Vupti, så har du en flot strålende glansfuld sommerhud.

Find din broncer-favorit her

Fugt, fugt, fugt

Er du storforbruger af kølende ansigtsmists, så kan det godt blive en bekostelig affære med tiden. Lav derfor din egen face mist i en tom sprayflaske. Vælg din yndlingsduft - det kan være mynte, agurk, rosenblade eller citron, bland det med vand, og stil din spray på køl. Voila!

Hjemmelavet hårmaske

Er du kommet af sted i sommerhuset uden en hårmaske, så kan du nemt lave din egen. Bland en moset avokado med olivenolie og citron, massér det ind i håret, og lad det hvile i 20 minutter. Så er dit hår gennemfugtet og dejlig blødt bagefter – lige hvad håret har brug for, når solbadning og saltvand har slidt på det.

Babyolie i badet

Brug en helt almindelig, billig babyolie, når du barberer dig i badet. Det holder din hud blød og fugtet, mange timer efter.

Fortynd din foundation

I sommervarmen er der ikke brug for en tung, dækkende makeup. Hvis du ikke synes, din hud er pæn nok uden foundation, så bland et par dråber i din dagcreme eller olie for at få et lettere og mere naturligt look, der ikke dækker fuldkommen.

LÆS OGSÅ: Disse 10 makeupprodukter er alt, du behøver

Ingen panda her

Skift din almindelige mascara ud med en god vandfast mascara, så du ved, den bliver på dine vipper og ikke hænger nede på kinderne efter den første dukkert i poolen. Du kan også lade dine vipper farve hos en kosmetolog, inden ferien starter, så du helt kan undlade mascara sommeren over.

Max Factor vandfast mascara - køb den her

Undgå hård hud

Dine sommerfødder er hårdt prøvet. Det slider på huden, og hælene har tendens til at blive ru og få hård hud, når vi går meget i bare fødder. Tag en god, fed natcreme med på ferien og et par bomuldsstrømper. Sov med fødderne pakket ind i creme og strømper hver nat, så vågner du op med babybløde fødder.

LÆS OGSÅ: Vi har testet de nyeste mascaraer - se bedømmelsen her

Suveræne svamp

En simpel svamp i badet kan gøre underværker ikke alene for din hud, men også for blodgennemstrømningen i huden. Vask dig dagligt med en konjac sponge, som både eksfolierer blidt og holder huden frisk. Du vil kunne se og mærke det – og så føles det bare fantastisk at få vasket solcreme, sved og sand af. Har du ikke en kropssvamp, kan du bruge en helt almindelig køkkensvamp. Brug den bløde side – den er i øvrigt også rigtig god til dine hæle, så husk også at give dem en tur.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_3.png

Læs også