https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/april/201316primerp.jpg
Skønhed

Primer - Makeup guide til ansigts primer

30. juni 2014
af Redaktionen
Foto : Shutterstock
Primer er en af hemmelighederne bag flot makeup, og her kan du læse guiden til, hvordan du bruger primer

Har du undret dig over hvordan Hollywood stjernerne gang på gang har fejlfri og smuk hud? Svaret er, at de bruger primer. Primeren var tidligere en af makeup artisternes bedst holdte hemmeligheder, men nu er produktet endelig blevet mainstream og er nået ud til de gængse butikker.

Er du interesseret i at vide, hvad primer er, hvordan den bruges, og hvad en primer kan gøre for dig? Så læs med i makeup primer guiden herunder.

Hvad er primer?

En makeup primer til ansigtet er designet til at gøre din ansigtshud flot, ensartet og udligne eventuel ujævn hud og de forskellige nuancer, huden har. En primer laves ofte af materialer såsom voks og silikone, og tilsættes tit solfaktor som en ekstra fordel til produktet.

Bruger du primer vil du også opleve, at din makeup generelt holder længere, end den ville uden, og din makeup vil samtidig se endnu flottere ud.

Hvordan bruger jeg en primer?

Ordet "primer" betyder, at det er noget, man gør først, at det er grundlaget. Du skal altså bruge din primer som det absolut første skridt, efter du har renset din hud og påført en let fugtende ansigtscreme. Du kan påføre din primer med en finger eller svamp. Lad primeren tørre i et par minutter, og herefter kan du påføre den resterende makeup efter eget ønske.

Primer bruges som en base, f.eks. under foundation eller mineralpudder, eller du kan vælge at købe en primer, der har farve i, så du helt slipper for at bruge foundation eller pudder. Det anbefales, at du vælger en primer, der er ca. 1 tone lysere end din hud, da du så mindsker risikoen for, at det ser ud, som om du har en maske på, hvis du kombinerer primeren med en foundation af samme farve.

Nogle primere kan fås med farve nuancer såsom lilla, blå, gul og grøn. Bruger du f.eks. en primer med gule nuancer under din foundation, så vil det kunne mindske synligheden af mørke rande under øjnene, hvor en primer med grønne nuancer kan hjælpe med at mindske røde pletter på huden.

Her kan du købe gode primers

Bobbi Browns primer er en af deres egne bestsellere. Primeren er oliefri, fyldig i konsistensen men føles aldrig fedtet og indeholder bassiasmør der fugter, blødgører og holder din hud smidig. Derudover er den fyldt med A, C og E vitaminer.

> Køb Bobbi Brown primer hos Magasin

Denne primer fra Dermalogica med solfaktor er perfekt til moden eller for tidligt ældet hud. Den lysner med en let naturlig farve, og udglatter fine linjer mens den beskytter mod solen.

> Køb SkinPerfect Primer SPF 30 hos Magasin


Primeren fra The Body Shop giver et jævnt og usynligt lag til din ansigtshud. Derudover er det den budgetvenlige version til kun 130kr.

> Køb Primer hos The Body Shop

Læs flere artikler om makeup

Q tester foundation
Makeup do's and don'ts
Stjernernes vildeste makeup kiks

Læs også