https://imgix.femina.dk/media/1ac65ff0e44141b6a1c69c60ca614fb1.jpg
Skønhed

Hudpleje: Vi tester Ice Mask

22. januar 2012
af Redaktionen
Der er efterhånden mange alternative hudpleje masker på markedet, her har vi testet ICE MASK.

Det testede vi
ICE Mask er en ansigtsmaske bestående af en tablet og flydende is. Masken har et højt indhold af bl.a. antioxidanter, C-Vitamin og stimulerende ingredienser, som lover straks at fugte, opstramme og vitalisere huden med en øget mikrocirkulation. Det er kun naturlige ingredienser i væsken til ICE Mask, og der er ingen parabener, parfume eller andre konserverende stoffer i.

Det oplevede vi
Det starter ret underholdende. Man åbner den lille beholder, hvor en tablet-lignende dims gemmer sig. Deri hælder man den medfølgende væske, som "tabletten" i løbet af sekunder suger op - og vupti! Nu er tabletten blevet til en maske, man forsigtigt kan folde ud og lægge på ansigtet, og så tage sig en slapper på sofaen i de 10 minutter, det tager, for at virkningen får fuld effekt. Masken føles iskold! Ikke decideret ubehagelig, men man kan nærmest mærke porerne reagere - og huden føles umiddelbart friskere under masken.

Dommen
ICE Mask føles lidt gadget-agtig, og det er et hurtigt og fint indslag i selvforkælelsesaftenen - eller som et hurtigt fix sidst på dagen. Umiddelbart efter forekommer porerne i ansigtet mindre og huden renere. Til gengæld var masken en anelse for voldsom øverst på mine (indrømmet - latterligt sarte) kinder, hvor jeg blev lidt rød. Øv. Men for resten af ansigtet fungerede det dejligt forfriskende og som en god grund til at slappe af i vandret tilstand i 10 minutter. Pris: ICE mask findes i to størrelser, en med 6 stk. til 720 kr. samt en æske med 18 stk. til 1395 kr. QQQQQQ

Læs også: Rynke - fri med radiobølger

Løs også: Sandt eller falsk om din hudpleje

Læs også