https://imgix.femina.dk/media/article/1401_her_er_makeuppen_der_slanker_dit_ansigt.jpg
Skønhed

Her er makeuppen der slanker dit ansigt

9. januar 2014
af Lisbeth Madsen, Aller Media
Ønsker du dig definerede kindben og et slankt ansigt? Så er en blush løsningen, forklarer makeupartisten Marianne Tromborg.

Blush eller rouge er den sidste detalje, som vi lægger på, når alt andet er perfekt. Men hvis du gerne vil have et mere defineret ansigt med dejlig glød, så er det absolut det vigtigste. Det forklarer makeupartisten og makeupproducenten Marianne Tromborg i denne uges FEMINA.

- Der er ikke noget som en blush, der kan være med til at give liv og karakter til ansigtet. Når den er lagt på den rigtige måde, kan den trække fire kilo fra ansigtet. Den kan dække jacquard-mønstrede sprængninger i huden eller blot dæmpe den generende rødme, når ’han’ træder ind ad døren, eller man har fået to glas rødvin for meget, siger Marianne Tromborg til FEMINA.

LÆS OGSÅ: Fire makeuptricks der giver dig store øjne

Sådan får du højere kindben

Hvis du gerne vil have tydeligere kindben, så skal du faktisk bruge to forskellige farver blush. En lidt mørkere nuance under kindbenet og en lidt lysere eller rødere på selve kindæblet. Derfor er mange firmaer også begyndt at fremstille blush-æsker med to farver, forklarer hun. På den måde kan du snyde dig til højere kindben.

- Og så kan den jo altså få en til at ligne Michelle Pfeiffer med lidt god vilje, når man bruger to forskellige farver til henholdsvis æblet og kinderne, selvom man ikke lige har hendes kindben, siger Marianne Tromborg.

LÆS OGSÅ: Se makeupbommerten, der gør dig fem år ældre

Fejlen kvinder begår

Generelt mener makeupartisten, at danske kvinder er gode til at lægge deres makeup, men der er dog en fejl, vi alt for ofte begår.

- Jeg synes, de fleste kvinder er rigtigt dygtige til at lægge makeup. Men den fejl, mange ofte begår, er at trække penslen helt op, så farven kommer i karambolage med livslinjerne omkring øjet. Det skal bare være en antydning for at give et løft til ansigtet, siger hun til FEMINA.

Læs også