vinterhud
Skønhed

Guide til din vinterhud

10. november 2021
af Marlene Kronborg og redaktionen
Udgivet første gang 10. februar 2014. Foto: Unsplash
Tør, trist og grå vinterhud? Desværre er det typisk for en vinterramt hud. Men ved en mindre ændring i din hudplejerutine og brug af de rette produkter kan du redde meget og komme igennem vinteren med en smuk og sund hud.

Sådan undgår du vinterhud og tør hud

Med fokus på ekstra fugt i din ansigtsrens, serum og læbepomade, vil du hurtigt kunne mærke en forskel i din hud.

Se hvilke seks ting, du skal have fokus på her.

vinterhud tør hud gode råd tips

1. RENS/EXFOLIERING AF DIN VINTERHUD

En rens skal ikke være udtørrende og slet ikke om vinteren. Brug hudens egen fugtbalance til at holde den velplejet, og pas på ikke at dræne den for al dens fugt ved hver eneste rens, som er to gange om dagen.

Du kan med fordel bruge rensemælk og olie, men mærk efter, om du virker ”stram i betrækket” efter rens. Hvis du gør det, er det på tide at skifte dit renseprodukt ud med noget mildere.

Selv om din hud er tør og sensitiv, kan du godt bruge ansigtsskrub eller exfoliering.

Det er ikke for skrapt for din hud. Tværtimod bliver døde hudceller (de triste og ru) fjernet, cellefornyelse stimuleres, og din hudpleje har lettere ved at komme huden til undsætning med sine plejende egenskaber.

Det skal du bruge: Balance Me Cleanse and Smooth Face Balm renser og exfolierer blidt med havregryn og indeholder fugtgivende ingredienser. 125 ml, 239 kr.

rens til tør vinterhud

2. LOTION/SKINTONIC TIL DIN VINTERHUD

Skintonic har desværre fået et lidt dårligt ry, beskyldt for at være et overflødigt produkt, hvilket bestemt ikke er tilfældet. Den flydende væske forbereder huden, så den efterfølgende pleje kan optages optimalt.

Forestil dig f.eks. en knastør potteplante. Når du giver den vand, løber vandet hen over jorden, og det tager længere tid, før jorden har optaget vandet, end hvis den havde været fugtig.

Det er præcis det, skintonic gør – gør huden fugtig og klar til yderligere pleje. Og her i løbet af vinteren, hvor huden higer efter fugt, er det en god investering.

Flere producenter har valgt at kalde deres skintonic for lotion netop på grund af den misforståede opfattelse af overflødighed, men produktet og effekten er det samme.

Det skal du bruge: Sensai Silk Lotion Moist med silkeekstrakt. 125 ml, 445 kr.

lotion til tør hud vinterhud

3. PLEJE – UNDER VINTERHUDEN

Målret din hudpleje på præcis det, der bekymrer dig, ved at bruge produkter som serum og ansigtsolie under din creme. Det kan være rynker, pigmentforandringer og andre interessante områder, men her om vinteren er det en fordel at bruge noget, der beroliger og giver ekstra fugt.

Disse ”under”produkter indeholder mindre molekyler, som kan trænge længere ind i huden og forebygge, reparere og pleje på et dybere plan end en normal dag- og natcreme.

Det skal du bruge: IS Clinical Pro Heal Serum Advance+ har helende egenskaber, reducerer inflammation og er ideel til at behandle rosacea. 15 ml, 899 kr.

Serum til tør vinterhud

4. PLEJE – OVER VINTERHUDEN

Om vinteren bør dagcremen opgraderes til en federe og mere nærende creme. Den har en bedre beskyttende effekt mod ydre påvirkninger som varme, kulde og den stress, det giver huden, at omgivelserne ændrer sig hele tiden.

Og så yder den naturligvis ekstra fugt, så hudens fugtbalance er optimal hele dagen.

Det skal du bruge: Chanel Hydra Beauty Nutrition Nourishing and Protective Cream for Dry Skin kan bruges både dag og nat. 50 ml, 530 kr.

Creme til tør vinterhud

5. PLEJE – ANSIGTSMASKER TIL VINTERHUDEN

Føler du, at din hud trænger til et ekstra fugtboost? Så findes der ansigtsmasker, som med aktive ingredienser med glæde slukker tørsten i din hud.

Vær opmærksomhed på, at der findes forskellige masker. Nogle skal kun sidde et par minutter, andre kan du sove med. Så alt efter temperament bør du vælge den, der passer dig bedst. Den skal jo helst blive brugt og gerne en gang om ugen.

Det skal du bruge: Helena Rubinstein Powercell Youth Grafter The Mask virker beroligende og yderst fugtgivende. Skal sidde i 10 minutter. 75 ml, 630 kr.

Ansigtsmaske tør hud vinterhud

6. VINTERTØRRE LÆBER

Dine læber er også yderst udsatte for vejr og vind, så find en rigtig god læbepomade eller balm. Brug den, inden du går ud, også selv om læberne ikke føles tørre. Det beskytter og forebygger.

Slik endelig ikke på læberne, det giver kun en midlertidig lindring, da spyt har en udtørrende effekt. Lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen. Ikke godt.

Brug også pleje på læberne, lige inden du går i seng. Så har de hele natten til at suge næring til sig.

Det skal du bruge: Akademikliniken Pure Lip Intense plejer og beskytter læberne med blandt andet kakaosmør og avokado- og jojobaolie. 15 ml, 210 kr.f

Læbepomade tørre læber vinterhud

Læs også