foundation
Skønhed

Guide: Sådan vælger du den bedste foundation til din hudtype

27. maj 2015
af Randi Solstad og Tone Vid Skipá
En fejlfri hud handler ikke kun om hudpleje – det handler også om dit valg af foundation. Vælg en foundation der passer til din hud og få et bedre resultat.

Ifølge Stephan Ulvund Øien, international makeupartist for Isadora, skal en god foundation faktisk fungere som en slags forlængelse af din hudpleje.

Hans bedste råd er derfor at finde en foundation med de samme egenskaber, som du lægger vægt på, når du vælger dagcreme. Ingredienserne i produktet er afgørende for, hvordan din hud reagerer og hvilket resultat du får.

Men hvordan vælger man så den bedste foundation? Herunder kan du læse, hvad du skal gå efter i en foundation afhængig af din hudtype.

Hvad skal du gå efter i en foundation?

Tør hud inddeles i to typer: Den fugtfattige og den fedtfattige. Vælg oliebaserede produkter, som indeholder glycerin til den fedtfattige, og hyaluronsyre som holder på fugten til huden, der først og fremmest har brug for mere fugt.

Fedtet hud har godt af en ingrediens som kaolin, en lerart, som mindsker produktionen af olie i huden. Her kan en udfordring så være, at produktet ændrer farve ved påføring, fordi den oxiderer på huden. For at undgå dette kan du holde øje med en variant som indeholder thiotaurin eller dimethicon, som sørger for at farven ikke forandrer sig i kontakten med huden.

Sensitiv hud har brug for milde produkter, som meget gerne må være klinisk testede og parfumefri. Mineralmakeup er ofte et godt valg, fordi det indeholder zinkoxid og titandioxid, der virker anti-inflammatorisk og forhindrer allergiske reaktioner i huden.

Læs også: Foundation test: Se markedets bedste foundations

Pigmenteret hud kræver en ekstra god dækkeevne. Sørg for at vælge et produkt der har minimum solfaktor 20 for at forebygge nye pigmentpletter. Hold også øje med antioxidanter i form af E-vitamin, som virker reparerende på solskadet hud.

Moden hud med aldringstegn skal have en let forundation med masser af fugt og nærende ingredienser som vitamin A, E, soyaekstrakt, hyaluronsyre og UV-beskyttelse. Soyaekstrakt stimulerer dannelsen af kollagen og hyaluronsyre binder fugten i huden.

Hvilken foundation skal du vælge?

Men skal det så være en Nilens Jord Foundation eller en Youngblood mineral foundation eller noget helt tredje? Klik på galleriet:

Læs også