serum til ansigtet
Hudpleje

Dét kan et serum gøre for din hud

15. november 2021
af Cecilie Mevatne & Lindi Winkel
Udgivet første gang 6. juni 2017. Foto: Shutterstock
Vil du have større effekt af din hudpleje, så kan serum være lige det, du har brug for. Lige her giver hudplejeekspert Hanna Marie Hoel dig gode tips til, hvorfor det kan være en gode ide, at forkæle dit ansigt med serum!

De fleste af os bruger en creme til ansigtet, måske endda én til om dagen og en anden til natten. Så skal der nu også serum til? Og hvorfor? Hvad er et serum egentlig?

Hvad er serum?

Et serum er, helt kort, en kostbar, koncentreret tilføjelse, som forstærker effekten af den hudpleje, du allerede bruger.

”Et serum er et mere målrettet hudplejeprodukt med en højere koncentration af aktive ingredienser – derfor den højere pris,” forklarer Hanna Marie Hoel, hudplejeekspert og produktchef hos Filorga.

Hvad gør serum for huden?

Helt enkelt kan man sige, at en creme fugter, mens et serum reparerer. Et serum er bygget op af mindre molekyler, end cremer er, og er også mere tyndtflydende.

Konsistensen gør, at de lettere trænger dybt ind i huden, og netop det er essentielt, eftersom de skal reparere både synlige og usynlige hudskader – som linjer, urenheder og dybtliggende solskader.

Kan man nøjes med at bruges serum?

Et serum tilføjer også fugt, men det betyder ikke, at den klassiske creme ikke længere har nogen funktion. 

serum til ansigtet

Tværtimod fungerer creme som et beskyttende skjold oven på serummet.

På den måde bidrager cremen til at holde på de aktive ingredienser, samtidig med at effekten fra selve cremen forstærkes.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvordan påfører man serum? Her er 5 tips til at bruge det rigtigt

  1. Rens altid huden, inden du påfører et serum på den måde absorberes ingredienserne lettere.
  2.  Undgå at bruge dit serum tæt ved øjnene.
  3. Lad altid et serum trænge ind, før du påfører din creme.
  4. Vil du bruge flere sera samtidig, anbefales det, at du bruger et under dagcremen og et andet under din natcreme.Et serum er meget koncentreret, så du behøver kun at bruge en klat på størrelse med en ært.

Hvornår kan man med fordel bruge serum?

Så hvornår skal vi egentlig tilføje de dyrebare dråber i hudplejerutinen?

Det anbefales, at man begynder at bruge et serum allerede fra midten af tyverne for at forebygge skader i huden. 

Selv om du ikke skal forvente mirakler med det samme, vil du kunne se en effekt efter cirka 12 uger – hvis du har investeret i et godt produkt.