Ansigtsmasker - find en opskrift der passer til dig
Hudpleje

10 opskrifter på ansigtsmasker, der kan forbedre din hud

17. oktober 2016
Tirsdag d. 4. november 2014 (sidst redigeret 23. juni 2017) - af Redaktionen
Trænger din hud til en opfriskning eller døjer du med uren hud og irritationer? Så prøv en af disse opskrifter på 10 fantastiske ansigtsmasker.

Det behøver ikke være hverken dyrt eller besværligt at få en god og naturlig ansigtsmaske. Du behøver faktisk slet ikke gå i butikkerne og købe dig fattig i ansigtsmasker fra Clinique, Jorgobé og Ole Henriksen, for du kan lave din helt egen DIY ansigtsmaske fra scratch, der er både billig, økologisk og uden parabener samt parfume.

Læs også: Vi tester ansigtsmasker (og én af dem er et lille mirakel)

Naturlige ansigtsmasker

Naturen giver dig alt det du skal bruge af ingredienser til din ansigtsmaske, og her er frugt og grøntsager din ven. 

En god hjemmelavet ansigtsmaske kan hjælpe dig med hud irritationer, bumser, ar, tør hud, døde hudceller, hudorme og uren hud. Derudover er en ansigtsmaske også fantastisk til dig der har helt normal hud, men som gerne vil rense samt give fugt og glød.

Kig med i galleriet herunder og se alle de 10 forskellige ansigtsmaske opskrifter, du kan lave selv.

Læs også: 8 opskrifter på gode, hjemmelavede hårkure

 

10 opskrifter på ansigtsmasker

  1. Ole Henriksens næringsrige og beroligende ansigtsmaske med honning
  2. Dennis Knudsens ansigtsmaske til normal og tør hud
  3. Ansigtsmaske med havregryn til sart hud
  4. Dennis Knudsens ansigtsmaske til fedtet hud
  5. Dybderensende ansigtsmaske til fedtet hud
  6. Opstrammende ansigtsmaske til kombineret hud
  7. Fugtgivende ansigtsmaske til kombineret og tør hud
  8. Exfolierende ansigtsmaske til alle hudtyper
  9. Papaya ansigtsmaske mod uren hud
  10. Ansigtsmaske med yoghurt til irriteret hud

Er tiden knap kan du købe en lækker ansigtsmaske fra Kiehl's her

Ole Henriksen er kendt for sin fantastiske fremstråling, sit gode humør og en fantastisk hudplejeserie. Her giver han dig opskriften på en hjemmelavet ansigtsmaske. Det skal du bruge 1 tsk yoghurt naturel 2 tsk honning 1 tsk havregryn 1 A-vitamin kapsel 1 E-vitamin kapsel 5 dråber æterisk lavendelolie Bland ingredienserne sammen til en masse og læg ansigtsmasken på nyrenset hud. Lad ansigtsmasken sidde i 20-30 minutter.
Dennis Knudsens personlige tip til en ansigtsmaske består af kiwi der er fyldt med gode vitaminer, mango der er fyldt med A-vitaminer og yoghurt der giver mælkesyre som stabiliserer huden, og lukker porerne. Det skal du bruge 1 kiwi 1 mango Lidt økologisk yoghurt Blend de tre ingredienser sammen i en blender og påfør ansigtet. Du vil mærke at ansigtsmasken giver en strammende fornemmelse i ansigtet, og det er dét der giver den gode virkning. Lad ansigtsmasken sidde i 10 minutter og skyl derefter af.
En billig, effektiv og super god ansigtsmaske der peeler og fjerner døde hudceller i ansigtet. Det skal du bruge 1 æggeblomme 25 g smør ½ håndfuld havregryn Smelt smør og lad det køle til det er lunkent. Knus havregryn med en morter til det har en fin konsistens. Bland herefter havregryn og æggeblommen med smøret. Lad blandingen køle og begynd at massere det på ansigtet. Lad ansigtsmasken sidde i 10 minutter og skyl af med lunkent vand.
Døjer du med fedtet hud, skal du gå efter en ansigtsmaske beregnet netop til det. Dennis Knudsen anbefaler, at du skal fjerne fedt med fedt når det kommer til hudpleje, og her er avocado særligt god med sit høje fedtindhold. Det skal du bruge ½ avocado Æggehvide fra 1 æg En smule citronsaft Bland de tre ingredienser sammen med hånden i en skål og påfør herefter ansigtsmasken. Lad den sidde i ca. 10 minutter og skyl efter med vand.
Trænger din hud og porer til at blive renset igennem? Så er denne dybderensende ansigtsmaske perfekt til dig med fedtet hud. Gæret virker udrensende, æggeblommen og bananen fugter din hud og kamille samt honning plejer, heler og virker bakteriedræbende. Det skal du bruge 1 banan 2 spsk varm kamille te 15 g gær 1 æggeblomme 1 spsk honning Bland gær sammen med honning og kamille te. Tilsæt derefter bananen og æggeblommen. Pisk det hele grundigt igennem indtil det er en jævn blanding, og påfør blandingen som ansigtsmaske med masserende bevægelser. Lad ansigtsmasken sidde i 6 minutter og skyl derefter med lunkent vand. Slut af med en god fugtighedscreme.
Trænger du til en opstrammende ansigtsmaske, der giver et løft og en opstrammende fornemmelse? Så er denne naturlige og super nemme ansigtsmaske perfekt til dig. Udover at stramme op udjævner den også misfarvning i huden og holde bumser væk. Hvor ofte kan man bruge denne ansigtsmaske? 2-3 gange om ugen, hvis du føler behov for det. Det skal du bruge 2 spsk yoghurt naturel 1 spsk friskpresset citronsaft Start med at rense din hud i ansigt og på hals, bland herefter yoghurt naturel og citronsaften sammen og masser det på huden. Lad ansigtsmasken tørre i 20-30 minutter eller op til 1 time for mere effektiv virkning. I den periode vil du kunne mærke, at huden vil blive strammere i ansigt og på halsen. Rens af med lunkent vand og skyl efter med koldt vand.
Døjer du med tør hud er det vigtigt at tilføre fugt og næring - særligt om vinteren hvor vores hud har en tendens til at tørre helt ud. I stedet for at købe dig fattig i dyre cremer kan du lave din helt egen hjemmelavede ansigtsmaske med sunde, vitaminrige og lækre produkter. Det er både billigere og super nemt! Det skal du bruge 1 avocado Æggehvide fra 1 æg 2 spsk olivenolie 1 spsk honning Pisk æggehvide med en gaffel til den bliver luftig og skummet. Mos avocado til en fast masse og bland den med olivenolie, honning og tilsæt æggehviden mens du rører rundt. Masser blandingen ind i huden og lad ansigtsmasken være på i 15 minutter. Rens af med lunkent vand og skyl efter med koldt vand for at lukke porer i ansigtet helt. For en ekstra effektiv ansigtsmaske kan du overveje en dampbehandling af huden før du lægger masken på.
Trænger din hud til ekstra glød og en opfriskning? Så kan denne exfolierende ansigtsmaske være løsningen til dig. Har du sart hud skal du ikke bruge denne ansigtsmaske. Det skal du bruge 2 spsk havsalt eller alm. fint salt (Hvis du bruger havsalt, vær da lidt mere forsigtig med huden) 1 spsk olivenolie Rør salt og olivenolie sammen og påfør det huden med forsigtige, masserende cirkelbevægelser. Lad ansigtsmasken sidde i ca 10 minutter, og skyl af med lunkent vand. Ansigtsmasken exfolierer, fjerner de døde hudceller og gør din hud mere frisk at se på.
Døjer du med uren hud og acne? Så er denne ansigtsmaske perfekt til dig. De primære ingredienser er papaya og honning, der begge har antiseptiske egenskaber. Papaya er en kendt medicinsk plante der igennem tiden har været benyttet til at hele sår, forbrændinger og rifter. Derudover indeholder den A, B og C vitamin og er rig på mineraler der heler huden. Alt i alt oplagt til dig der har uren hud. Det skal du bruge ¼ moden papaya (uden skind og frø) 1 spsk brun sukker 1 spsk honning 2-3 spsk pisket flødeskum En halv spsk friskpresset appelsinjuice Blend papayaen indtil det er en ensartet masse. Tilsæt resterende ingredienser og blend det hele sammen. Påfør massen i ansigtet og på halsen og lad det sidde i 10-15 minutter. Rens ansigtsmasken af med varmt vand, skyl efter med koldt vand for at lukke porer og afslut med en god ansigtscreme.
Rensende, fugtgivende, beroligende og kølende. En perfekt ansigtsmaske der bl.a. er perfekt hvis du har fået lidt for meget sol, men også hvis din hud bare trænger til en opfriskning. Det skal du bruge 1 spsk flydende honning 1 spsk yoghurt naturel (Evt. 1 ekstra hvis du har tør hud) Evt. et par limesaft dråber (særlig godt til fedtet hud) Lad yoghurten få stuetemperatur som det første. Bland herefter alle ingredienserne sammen og påfør masken i ansigtet. Lad ansigtsmasken sidde i 15 minutter og rens den af med lunkent vand. Skyl af med koldt vand.