Lus
Have

Sådan holder du bladlusene væk fra dine blomster

af Susie Helsing Nielsen 25. juli 2016
Foto: Panthermedia
Lus - eller rettere bladlus - i f.eks. roserne kan bringe tårerne frem i enhver haveselskers øjne. Og det er ikke kun roserne, bladlus kaster sig over. Se her, hvordan du kan - om ikke undgå lusene, så minimere antallet.

Bladlus må siges at være verdensmesteren blandt skadedyr, når det gælder antal arter (over 4.000) og udbredelse. Lus udskiller sukkerholdige ekskrementer, der giver planterne et fedtet udseende. Senere indfinder der sig svampe i belægningen, så den bliver sort som sod, deraf navnet sodskimmel. Det er ofte på dette stadium angrebet opdages. Mange bladlus holder af unge plantedele, derfor ses store kolonier ofte omkring blomsterknopperne og i skudspidserne. Bladlus har heldigvis masser af fjender ude i haven og i naturen, som er med til at holde dem nede på et acceptabelt niveau.

Se her, hvilke nyttedyr, der bl.a. lever af bladlus

Naturens fjender

Der er flere måder at komme bladlusene til livs på. F.eks kan du sætte redekasser op, så der er mange musvitter og mejser i haven. Undgår du insektgifte vil lusenes naturlige fjender hjælpe dig,  f.eks. mariehøns og deres larver, guløjelarver, løbebiller, edderkopper, galmyg, mange snyltehvepse, svirrefluelarver m.m. Mange arter spreder desuden også diverse plantevirussygdomme. Du kan også plante f.eks. lavendel, bjergmynte, katteurt, timian og andre duftende planter; de holder nemlig bladlusene lidt på afstand, så plant gerne roser m.fl. tæt eller imellem dem. Hvis naturen ikke kan følge med, så er den mest skånsomme modforanstaltning at spule lusene af med koldt vand.  De fleste bladlus har ikke vinger, men når pladsen bliver trang, eller forholdene ikke er gode nok, udvikles der individer med vinger, som kan søge til nye planter.

Lus

Bladlus

Når temperaturen er nået op på 20 grader, udvikler en nyfødt bladlus sig til voksen på en uge. Hvis lusen ikke bliver spist af andre dyr, vil den leve i tre-fire uger.

Bladlus

Mariehønen hører til blandt bladlusenes argeste fjender. Både den voksne mariehøne og især dens laver guffer bladlus i sig.

Bladlus

Hele sommeren formerer bladlusene sig udelukkende ved, at hunnerne føder levende unger. I løbet af tre uger kan en enkelt hun nå at føde op til 100 unger, så der kan hurtigt blive trængsel.

Bladlus

Først i efteråret, når næste års generation skal sikres, udvikles der hanner med vinger, som sørger for at befrugte hunnerne, så de kan lægge æg.

  • Der findes mange forskellige arter bladlus i flere forskellige farver, f.eks. grøn, gul, sort og rødlig

Lav dine egne lavendler og hold bladlusene væk