Sådan dyrker du græskar
Stil

Sådan dyrker du græskar

16. oktober 2017
af webredaktionen
foto: AOP
Det er højsæson for græskar i alle afskygninger. Har du købt et græskar, som du enten synes smager godt eller er godt som pynte-græskar, så kan du tørre frøene og plante dem ud i haven til foråret.
Græskar er ikke alene verdens største bær, som smager fantastisk i suppe, bagt i ovnen eller som fyld i brød og kage, det er også en taknemmelig plante, du nemt kan lade gro i din have. Den kræver blot rigtig meget plads, så den kan udfolde sig på rette vis.

Ristede græskarfrø

Uanset om du bruger græskarret til pynt eller som ingrediens i en varm suppe eller andet, bør du fjerne kernerne. Rister du dem, er de gode som sunde snacks på det bagte brød eller som topping på suppe. Den letteste måde at tørre kerner på, er ved at lægge dem på en bradepande og pensle med olie. Sæt panden med græskarkernerne i ovnen ved 125 grader i en time, eller til de er gyldne. Husk at vende kernerne ca. hvert kvarter.

Her finder du en lækker opskrift på græskarkage

Græskar til næste år

Det er ikke så svært, som man skulle tro at plante græskar. Du fjerner blot frøene fra det græskar, du har lyst til at dyrke. Herefter skal frøene tørres godt vinteren over.

Sådan gør du:

1) Tør frøene i et kaffefilter - et godt og tørt sted. 2) Lad græskarret forspire i starten af maj. Så to frø i en potte på ca. 12-13 cm i diam. i drivhus eller vindueskarmen. 3) Plant frøene ud, når de har fået de første 3-4 rigtige blade. Stil planterne i læ på et skyggefuldt sted. Når planterne er afhærdet, er de klar til at blive plantet ud. 4) Plant på en vindstille og gerne overskyet dag. Græskarplanter må først plantes ud, når nattefrosten er slut - som oftest først i maj-juni. 5) Vælg et halvstort hjørne i haven, hvor jorden er drænet, og hvor der enten er sol eller halvskygge det meste af dagen. Pas på, at du ikke sår for mange frø, hvis pladsen er trang - planten har tendens til at brede sig! 6) Hen over sommeren står planterne med de flotteste store, tætte grønne blade. Først når det igen bliver efterår, og bladene visner, kommer de smukke græskar frem. Hvorfor fejrer vi egentlig Halloween? Læs om den amerikanske tradition lige her.

Læs også