https://imgix.femina.dk/media/0b61a8a81d364574ac008533efd570da.jpg
Skønhed

Hårkure

20. marts 2009
af Silke Grane
Foto: Colourbox m.fl
Hvert hår sine problemer. Vi har testet, hvilken hårkur der er bedst

2 + 1 Conditioning Treatment fra Sebastian virker på under 5 minutter, 150 ml, 221 kr.
Praktisk tube, som er nem at styre under bruseren. Konsistensen er cremet, men alligevel let, og produktet forsvinder i håret med det samme. Også når håret er skyllet og håndklædetørt bagefter, kan du sagtens mærke den blødgørende effekt fra kuren. Perfekt til dig, som både vil have styrke og pleje til håret grundet indholdet af 2 dele fugt og 1 del protein!
*****

Repair Cream 30 Seconds fra System Professional. 150 ml, 170 kr.
Konsistensen virker let, og testeren kan godt lide, at kuren ikke behøver at virke i mere end 30 sekunder. Det har alle tid til! Håret er blødt og nemt at rede ud efter brug, og håret får en diskret duft.
****

Expert Liss Ultime til uregerligt hår fra L'Oréal Professionnel. 200 ml, 159 kr.
Dette er hjælpen til dig med uregerligt eller kraftigt hår. Masken er dejlig tyk i konsistensen og dufter himmelsk. Det stride hår bliver klart glattere og blødere efter brug, håret virker mere afslappet og får en fin glans igen.
****

Bonacure Hairtherapy Sensitive Soothe Treatment fra Schwarzkopf. 200 ml, 129 kr.
Selvom denne hårkur er beregnet til en sensitiv hovedbund, indeholder den parfume, hvilket undrede testeren. MEN når det er sagt, så blev håret blødt og medgørligt med det samme. Hårkuren skulle sidde mellem 5 og 10 minutter, så det kræver, at du ikke har travlt i morgenbadet.
***

Caviar, Anti-Aging Seasilk, fra Alterna. 150 ml, 405 kr.
Det første, man lægger mærke til, er den lækre duft, som i øvrigt sidder i håret længe efter. Konsistensen er kraftig, og alligevel er hårkuren nem at skylle ud. Håret virkede genoplivet med masser af fugt og fik en fornyet glans og blank overflade.
****

Læs også: Guide til dit festlook

Læs også