glattejern test
Skønhed

FEMINA tester: Glattejern fra Remington

22. juni 2012
af Nicola Voss
Glattejern bruges af de fleste kvinder, men der er stor forskel på kvaliteten. Femina har testet det nyeste glattejern fra Remington: Caramic Straight 230

Remingtons nye glattejern Ceramic Straight 230, er udstyret med ekstra lange, antistatiske plader og har ikke mindre end 30 varmeindstillinger, så stylingen kan tilpasses hårets struktur.

OM Remington Ceramic Straight 230

Med glattejernets mange varmeindstillinger vælger brugeren selv hvor varm man ønsker jernet og kan bevæge sig mellem 150 og 230 grader.
De lange antistatiske, keramiske plader skåner håret og beskytter samtidig mod elektriske og ustyrlige hårlokker. Pladerne er desuden teflonbelagte, hvilket giver ekstra beskyttelse, så man undgår, at håret bliver skadet og spaltet under den daglige styling. Skulle det ske, at man i farten glemmer at slukke sit glattejern så slukker det automatisk efter en time.
Det nye Ceramic Straight 230-glattejern er opvarmet og klar til brug på kun 15 sekunder og har ekstra lange plader, så man kan få fine, glatte lokker i et snuptag.

DET MENER VI OM GLATTEJERN FRA REMINGTON:

Remingtons glattejern lever op til alt hvad det lover. Det er nemt at vælge grader og varmer hurtigt op. Faktisk tager det kun 15 sekunder. Vi er også glade for at man kan låse jernet i enden, så det ligger lukket, når ikke man bruger det. Det er let at have med at gøre og vejer ikke meget.

https://imgix.femina.dk/legacy/media/429b9c1c03674f31b1b5676a643dfe79.jpg

PLUS:

Det allerstørste plus ved Remingtons glattejern er at det automatisk slukker efter en time, hvis nu man skulle glemme at slukke for det. Det er smart!

MINUS:

Det eneste minus ved dette glattejern er de ekstra lange plader kan være upraktiske hvis man ikke har speciel langt hår. Men til gengæld er det en stor fordel for folk med langt hår.

Andet:

Ceramic Straight 230-glattejernet forhandles i Matas, Bilka, store Føtex-butikker, store Kvickly-butikker samt på matas.dk og made4men.dk til en vejledende udsalgspris på 299 kr.

Læs også: FEMINA tester Airbrush-makeup

Læs også: FEMINA tester sundhedsdrikken Little Miracles

Læs også: FEMINA tester neglelak med cracked effect

Læs også