tekst: Pernille Albers Foto: Skovdal og Skovdal/Lena Staal
Byd julen og dine gæster velkommen med en smukt pyntet dør.
Her er 8 bud på pynt til din dør, lige fra en klassisk bundet krans til et stilistisk juletræ. Fælles for dem alle er, at du kan lave dem selv – det er lettere, end det ser ud.
Galleri: DIY: Pynt til din juledør
1/8
Holder længeHortensia-drømEn naturlig og helt grøn krans af hortensia og forskelligt grønt fra grøftekanten passer til de fleste døre. Den er tidskrævende, til gengæld er resultatet også meget smukt, og kransen kan med sit grønne look sagtens blive hængende efter jul. Du skal bruge:3-4 grønne hortensiaplanterForskellige frøstande fra grøftekantenEukalyptusgreneVindseltrådHalmkrans, diameter 40 cm Sådan gør du: Sortér alle dine materialer i bunker. Klip af stænglerne, så materialerne har samme længde. Fæst vindseltråd på halmkransen. Læg en blomst på kransen med hovedet til venstre. Fæstn ved at vikle et par gange om blomsten med tråden. Læg et par nye blomster på, så de lige nøjagtig dækker tråden på den forrige blomst. Fortsæt på denne måde, og gentag hele vejen rundt. Skift imellem materialerne med jævne mellemrum. Husk at binde blomster på begge sider og på toppen af kransen hele vejen rundt. På den måde får du ingen huller i kransen. Slut af med at løfte startblomsterne; bind under den, fæstn tråden, og tryk blomsten tilbage på plads. Klip sukkulenten af ved jorden, og brug de små husløgslignende miniblomster til at dække eventuelle huller i kransen. Lim dem på kransen.Lav et øje på bagsiden, og hæng kransen op i det. TIP:Hvis frosten ikke har taget dine hortensiahoveder fra haven, kan du sagtens bruge dem til denne krans. Med gratis grøftekantsblomster er det en krans på budget.
2/8
Kan bruges år efter årKæde & koglerEt naturligt look med birkegren og kogler fra haven. Koglerne er dekorative og skaber en stemning af jul, og når de er malet, får de et mere opdateret look – mal dem selv, eller køb dem færdigmalet, hvis det skal gå hurtigt. Du skal bruge:KoglerMessingøjerRunde samleringeGuldkæderBirketræsgren Sådan gør du: Mal koglerne hvide. Sæt øjer i koglerne. Mal sirligt alle enderne på koglerne med messingmaling. Skru øjer i birkegrenen, og lav ophæng med kæde. Påsæt kæder på koglerne, og fæstn på øjet i grenen. Brug samleringe, når kæden skal fæstnes til øjet. TIP:Har du en hvid dør, kan du male dine kogler sorte og med guldmaling på spidserne. Hvidmalede kogler fra House doctor, messingøjer fra Bauhaus, guldkæder og messingmaling fra Panduro Hobby. Døren er malet med blå 7020-r80b fra Dyrup.
3/8
Brug den også på bordetLandskab af sukkulenterDyrk tidens trend med sukkulenter, og forvandl dem til en krans til døren. Find limpistolen frem – den er ikke til at undvære ... Du skal bruge:Firkantet zinkbakke med to hankeKernelæderrem, ca. 1 meterHultang4-6 sukkulentplanterLimpistol Sådan gør du:Skil sukkulenterne fra potten, og fjern al jord. Klip alle de små husløg-agtige hoveder af. Klip huller i enderne på kernelæderremmen, og træk det igennem hankene på bakken. Brug limpistol, og lim de største sukkulenter på langs kanten af bakken, og fyld op med de mindre. Fortsæt, til du har fyldt op langs hele kanten af bakken – skab så firkantet et look som muligt. TIP:Lad limen tørre godt, hver gang du har limet en sukkulent fast. Fortsæt først, når det underste lag sidder godt fast på bakken. Bakke fra Nordiq.
4/8
Hvis du har god tidDen sirligeEn smuk og detaljeret krans lavet af frøstande fra haven. Den tager tid at lave, men følger du arbejdsbeskrivelsen, får du en stilren og klassisk krans. Du skal bruge:Frøstande fra rød jomfru i det grønneRødlig sankthansurt (Sedum matrona)SukkulentTørrede runde frøstande fra stjerneblomst (Scabiosa stellata)Halmkrans, diameter 40 cmVindseltrådLimpistol Sådan gør du:Sortér alle dine materialer i bunker. Klip af stænglerne, så materialerne har samme længde. Fæstn vindseltråd på halmkransen. Læg en blomst på kransen med hovedet til venstre. Fæstn ved at vikle et par gange om blomsten med tråden. Læg et par nye blomster på, så de lige nøjagtig dækker tråden på den forrige blomst. Fortsæt på denne måde, og gentag hele vejen rundt. Skift imellem materialerne med jævne mellemrum. Husk at binde blomster på begge sider og på toppen af kransen hele vejen rundt, på den måde får du ingen huller i kransen. Slut af med at løfte startblomsterne; bind under den, fæstn tråden, og tryk blomsten tilbage på plads. Klip sukkulenten af ved jorden, og brug de små husløgslignende miniblomster til at dække eventuelle huller i kransen. Lim dem på kransen. Lav et øje på bagsiden, og hæng kransen op i det. TIP:Kransen kan holde længe. Men når den bliver trist at se på, kan du evt. spraymale den i en smuk farve og på den måde forlænge levetiden. Døren er malet med B34 Blåbær fra Dyrup.
5/8
Kan også bruges som adventskransDen viltreGå på jagt i haven og naturen efter forskellige bøjelige grene, der kan formes til en rustik og naturlig krans. Brug grenen, som den er, med et bånd omkring, eller pynt med forskellige smukke stjerner. Du kan også bruge den som adventskrans med fire bloklys i midten. Du skal bruge:Forskellige bøjelige grene, f.eks. salixgrene (salix golden curls) og kornelgrene i mørkebrun og rød (Cornus alba)Bonsaitråd i guldVindseltråd i guldForskellige stjerner i hvid og guld-look Sådan gør du: Saml en lang kornelgren til den størrelse krans, du ønsker. Fæstn med vindseltråd, efterhånden som du vikler kransen. Når du har en krans, vikler du endnu en gren rundt og rundt om gren ringen, så den bliver tættere. Fortsæt med én gren ad gangen, til din krans har den passende tykkelse. Afslut med at vikle de eventyr-agtige salix-grene ind i kransen. Vikl guld-vindseltråd rundt om kransen hist og pist. Hæng stjerner på kransen. TIP:Gem kransen fra år til år, og giv den nyt look med nyt pynt hvert år. Stjerner fra Madam Stoltz og House Doctor.
6/8
Kan laves på 30 minutterGenbrug & guldEr du til sjove løsninger, der ikke er alt for julede, er denne dørdekoration lige noget for dig. Den kan laves på 30 minutter, og både pynt og fad kan genbruges efter julemåneden. Du skal bruge:Porcelænsfjer i guld og hvidSorte fjerMasking-tapeSkærebrætGuldkædeSisalsnorBåndLimpistol Sådan gør du: Træk kæde i den lille fjer, og lim dine porcelænsfjer på skærebrættet. Sæt guldkæden fast med masking-tape. Hæng guldfjer op med sisaltråd. Bind et par sorte fjer omkring kædens ender. Vikl et smukt bånd om det hele. Hæng brættet op på døren. TIP:Find et lækkert skærebræt på loppemarked – det er både billigere, og det ser lækkert ud, når det er lidt slidt. Skærebræt og forskellige fjer fra Madam Stoltz. Bånd og kæde fra Panduro Hobby.
7/8
Brug, hvad du har i julekassenPå bøjleDyk ned i juletræskassen og find pynt frem, der kan tåle at hænge ude. Hæng det op på en smuk bøjle og hæng bøjlen på døren – en dørdekoration, der helt sikkert vil vække opsigt. Du skal bruge:Forskelligt pyntTynd lædersnorBøjle Sådan gør du:Bind lædersnor i din pynt. Bind snoren på bøjlen. Hæng bøjlen på døren. TIP:Bøjlen her har knager på, men du kan sagtens bruge en almindelig pæn bøjle. Bøjle fra Madam Stoltz. Pynt fra Madam Stoltz og House Doctor. Lædersnor fra Panduro Hobby.
8/8
Enkel og elegantStilistisk træMed få materialer kan du lave dette fine, enkle og stilistiske træ. Lad en aften stå i julebinderiets tegn og hyg dig med dette lette juletræ med kaffen i nærheden. Du skal bruge:Et bundt tynde farvede pindeGuld-vindseltrådStor guldklips Sådan gør du: Tegn størrelsen på dit træ op på et stykke papir. Klip de tynde pinde i forskellige længder, så de passer til din skabelon. Lad længderne ”hoppe” lidt, så træet ikke bliver alt for præcist. Brug vindseltråd til at vikle om pindene, så de hænger sammen fra bund til top.Klip en af pindene som stamme, sæt den bag på grenene, og vikl den fast. Du skal vikle imellem hver eneste pind, så alle de små pinde fæstnes til stammen. Afslut vindseltråd ved at vikle nogle gange om stammen i toppen og i bunden. Hæng træet op i en stor messingklips. TIP:Alle smågrene kan bruges til dette stilistiske juletræ. Find tynde grene i naturen, eller brug kornelgrene.