DIY

DIY: Pres blomster med stil

af Kaul Production 2. april 2014
Den nye botaniske bølge, der har vækket potteplanten til live, genopliver også glæden ved gamle dyder, som for eksempel de smukke blomsterpres. Brug dine gamle rammer og nedfald fra skov og have og lav den fineste udsmykning til dine vægge – helt gratis.
En af hotteste tendenser i 2014 er botanik, med alt hvad det indeholder. Fra originale tegninger af planter til masser af grønt inden døre.   4 gode råd, når du laver blomster-billeder: ● Brug grønt og blomster, der er egnet til at tørre. Løgplanter er ikke så gode, da de indeholder meget væske. ● Pres blomsterne i  aviser, gamle bøger eller gaze, så væsken kan opsuges. Ellers rådner de i stedet. ● Du kan nemt bruge gamle bøger, når du skal presse blade og blomster, men du kan også lave din egen blomsterpresser. Det gør du ved at skære nogle træplader ud, lægge dem i lag, bore huller i hvert hjørne og bruge et gevind i hvert hjørne, der kan spændes. Husk at lægge noget bomuldsstof ind mellem lagene. Så spænder du lidt efter lidt, indtil planterne er helt flade og tørre.  ● Tørretiden er ca. 14 dage, lidt afhængigt af, hvilken type plante du arbejder med.  
Du skal bruge: Blomster, blade og små grene Rammer Tykke bøger/telefonbøger plus noget tungt at sætte oven på bøgerne Gaze eller bomuldslærred Limpistol Saks eller blomstersaks  
Sådan gør du 1. Find et bredt udvalg af blomster, du gerne vil tørre. Mix mellem blomster, blade og grene med blade. 2. Læg blomsterne i pres i gaze eller bomuldslærred i en tyk bog med noget tungt ovenpå i ca. 10-14 dage. Sørg for, at planterne ikke ligger ind over hinanden.  3. Tag dine blomster ud, og begynd at skabe dine motiver. Mix mellem det helt enkle og mere fyldige motiver.  4. Placér dine blomster på et hvidt stykke papir, som du gerne vil have dit motiv til at se ud. 5. Brug en limpistol og sæt små limklatter bag på blomsterne, så de fæstner på papiret, uden at man kan se limen. Montér det i rammen.    PRØV OGSÅ: Lav dit eget trådbillede