https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1351-juleborde-prim.jpg
Stil

Dæk dit julebord i en fart

19. december 2013
af Wottkjær og Kattrup
Skynd dig, inden gæsterne kommer, at pynte et smukt julebord med det, du allerede har i haven, i huset og ved hånden. Brug fantasien og tænk kreativt, husk kun at holde en bestemt stil, så udtrykket bliver lækkert og gennemført hele vejen igennem. Her er masser af ideer i tre forskellige stilarter – lige til at gøre efter

Vi har pyntet 3 smukke juleborde i forskellige stilarter. Find dit favoritbord i galleriet her og få inspiration og ideer til, hvordan du får stilen

Sart & hvidt som sne & iskrystaller

Lad dig inspirere af sne og frost og hvidt vinterlandskab, og supplér med sorte indslag som en flot kontrast til det sarte.

TIP: Alt i hvidt kan bruges – bland gerne højt og lavt, kantet og rundt, købt og hjemmelavet, så udtrykket ikke bliver for sterilt og ensartet.

Kogler, kugler, kviste og kobber

Dæk op i lune brune, naturlige farver og masser af festligt rødgyldent kobber ... årets helt store julefarve.

TIP: Tænk omgivelserne med ind, når du dækker julebord. Vælg f.eks. puder eller skind til stolene og understreg stilen, og brug matchende pynt i vinduer og vindueskarme.

Forrygende farvefest

Jul er klippe-klistre-tid for store og små, og samler du julemånedens kreative produktion uden smålig skelen til farvetema, har du garanteret nok til en farveglad juleborddækning.

Læs også