Bolig

Tetid inde og ude

Af Britt Endicott 25. marts 2017
foto: pr
Tetid er hyggetid, om du får veninderne på besøg, eller bare vil nyde en kop alene. Vi viser tekander, krus og kopper i forskellige stilarter.

Dæk op til tetid i marokkansk stil på terrassen. Eller læg en rosenblomstret dug på havebordet og stil an med porcelæn i romantisk stil i et hjørne af haven. Du kan skabe lige den stemning, du vil, når du får gæster til te. Du skal bare kigge efter tekander, krus og kopper i en stil, der passer til din smag.

Klik dig igennem galleriet herunder og få ideer til tetid hjemme hos dig.  

Tetid inde og ude

Indret en hyggekrog på altanen eller terrassen med masser af puder i feminine farver. Og server teen i fine mønstrede teglas på en stor bakke for en stemning af ferie sydpå. Tekanden er i privat eje, mens resten er fra Greengate.

Indret dit soveværelse med et lidt større sengebord end de gængse. Så har du plads til både blomster, levende lys og en lille tallerken med en kop. Og du kan starte dagen på hyggeligste vis med en kop te i sengen. Alt er fra Broste.

Kommer veninderne til te, så dæk det fineste bord med rosenblomstrede tekopper, tallerkener og dug. Den romantiske stil bliver understreget, hvis du kan finde et hjørne af haven, hvor I kan sidde omgivet af blomstrende buske. Alt er fra Greengate.

Trænger du til lidt sommerhusstemning derhjemme? Så bland tekopper og tallerkner med forskellige farver og mønstre. Har du ikke tid til at lede loppemarkederne igennem efter gammelt porcelæn, så kig efter nye stel, hvor farver og mønstre varierer. Her stentøj fra Broste.

Giv det hvide køkken en ny og sommerlig stil med en hørdug på bordet og et nyt stel med blomstrede kopper og tallerkener. Kig efter mønstret porcelæn i forskellige støvede nuancer. Det vil give masser af liv til rummet uden at overdøve resten af indretningen. Alt er fra Bloomingville.