Planter i badeværelset
Bolig

Planter i badeværelset

af Susie Helsing Nielsen 11. marts 2016
I badeværelset bliver luften hyppigt mættet med vanddamp, og temperaturen kommer ikke under 16°. Det er guf for mange planter. Her er nogle eksempler på egnede planter i badeværelset.

Et bad må gerne virke både rensende og afslappende, og den effekt kan understreges ved at have en eller flere grønne planter i badeværelset, så det bliver til en frodig grøn oase og et rart sted at opholde sig. De bedste planter til dette rum er dem, der trives med de særlige vækstbetingelser, som den høje luftfugtighed, de høje temperaturer og måske også skyggefulde forhold udsætter dem for. Mange grønne planter har dokumenterede luftrensende egenskaber, andre holder bare af den høje luftfugtighed.

Læs om andre luftrensende planter i boligen

Planter i badeværelset

Planter i badeværelset

Den pudsige perlekæde med vandfyldte blade kan klare sig i flere uger uden vand. Perlekæde er god til det kølige badeværelse, da planten tåler temperaturer ned til frysepunktet.

Planter i badeværelset

Væddeløber, Chlorophytum comosum, er utrolig frodig og danner hurtigt en masse nye små planter, som hænger dekorativt ud i luften. Planten skal holdes konstant fugtig uden overvanding. Væddeløber har luftrensende egenskaber.

Planter i badeværelset

Fugleredebregne, Asplenium nidus, har luftrensende egenskaber og trives i halvskygge/skygge. Hold pottejorden jævnt fugtig, og giv den gødning ca. hver tredje vanding fra forår til sidst på sommeren.

Planter i badeværelset

Fredsliljen holder af høj luftfugtighed og trives godt med hyppige overbrusninger. Den er derfor meget velegnet til badeværelset, hvor bruseren er inden for rækkevidde. Fredsliljen virker luftrensende.

En lille oase

Du kan skabe din egen oase og en dejlig atmosfære i badeværelset, og alt efter, hvilke planter du vælger. En masse små, frodige planter kan forvandle badeværelset til en lille regnskov, en stor, fyldig plante kan skjule nedslidning eller mangler i rummet, eller du kan understrege en særlig stil med den rette plante. Blandt grønne planter, der egner sig til at stå i badeværelset er:

Okideer - Hængefigen - Ravenea - Flamingoblomst - Fugleredebregne - Venushår - Stuebambus - Bostonbregne - Fingerfilodendron

Læs også: Luk foråret ind i boligen med planter og farver

Få rabat på dit næste køb hos Euroflorist, med en rabatkode. -Find din her klik her