Rengøring af glas - brusedør
Rengøring

Hun har tricket, der giver dig skinnende rene brusedøre

21. februar 2022
af Benedicte Wessel-Holst, Redaktionen
Foto: Privat
Med et simpelt trick kan du nemt få rene brusedøre. Hvorfor har ingen fortalt os det noget før?

Når vi skal gøre rent i hjemmet, indledes opgaverne ofte med et dybt suk eller højlydte protester.

En af de rengøringsopgaver, som vi udfører gang på gang, er rengøring af brusedøre.

Lige meget, hvad vi gør, så sidder der stadig kalk og snavs på glasdøren.

Hvorfor bliver de aldrig perfekt rene? Vi har brug for hjælp.

Raluca Moldovan fra Norge er professionel rengøringsassistent og kvinden bag Instagram-kontoen og bogen "Vask med mig".

På Instagram deler hun entusiastisk rengøringstips med sine 62.000 følgere. Det skal være nemt at gøre rent og opnå resultater på ingen tid.

– Alle kan godt lide et rent og pænt hjem, og tanken bag kontoen er at vise, hvor nemt det kan være at holde orden i hjemmet uden at bruge timer på det hver gang, fortæller hun.

Raluca Moldovan er oprindeligt fra Rumænien og har boet i Norge siden 2011. Her tog hun et eksamensbevis i rengøring og arbejder i dag som leder af rengøringsafdelingen i et koncerthus i Kristianssand.

Instagram-kontoen er et fritidsprojekt, og de mange tusinde følgere sender ofte beskeder med forskellige spørgsmål. Ifølge Raluca Moldovan er rengøring af brusedøre noget, mange kæmper med.

Hjemmelavet blanding

­– Sæberester, døde hudceller, kalk og andre mineraler fra vandet skaber pletter, og jeg ved af erfaring, at mange har svært ved at komme af med pletterne. Den gode nyhed er, at det er "a piece of cake" at få et perfekt resultat, siger Raluca Moldovan, der bruger en hjemmelavet blanding, hun putter i en sprayflaske.

– Min blanding består af 90 procent vand, 5 procent opvaskemiddel og 5 procent kalkfjerner.

Sådan rengør du din brusevæg - glasvæg

Raluca Moldovan forklarer, at man med en blanding på 0,5 liter skal bruge to eller tre "sprøjt" med et fedtopløsende opvaskemiddel og gerne en halv opvasketablet.

Derudover bør du hælde 5 ml. med et afkalkningsmiddel i blandingen.

– Mængden af rengøringsmidler kan opjusteret, alt efter hvor snavset brusedøren er, forklarer Raluca Moldovan.

Dette skal du gøre

  1. Start med at bruse glasdørene med ekstra varmt vand. Meget af snavset opløses allerede af vandet, så spring ikke dette trin over.
  2. Spray lågerne med blandingen. Start fra bunden og arbejd dig op for at undgå pletter på glasset. Lad blandingen sidde og virke i cirka 10 minutter.
  3. Brug en hvid fin svamp lavet af melamin (Ofte omtalt som en pletfjerningssvamp) og begynd at skrubbe. Svampen kan også fungere uden rengøringsmiddel, men ifølge Raluca Moldovan er sæbeblandingen ekstra effektiv. Om du laver cirkulære bevægelser eller bevæger svampen fra venstre til højre er lige meget. Alt fungerer.
  4. Brug en lille fiskebørste til at skrubbe kanter og rundt om håndtagene, hvis de er monteret på glasset.
  5. Skyld godt med koldt vand fra top til bund. Koldt vand er vigtigt for at undgå damp.

  6. Afslut med at fjerne overskydende vand med en vinduesskraber. Den ”mest professionelle” teknik er at tegne et S-mønster med gummiskraberen, men hvis du synes det er svært, kan du bevæge skraberen fra side til side eller fra top til bund.

  7. Poler til sidst glasset med en glasklud for at undgå pletter.

  8. – Det kan lyde kompliceret og tidskrævende, men det tager ikke særlig lang tid at udføre, især ikke efter man har gjort det et par gange, siger Raluca Moldovan.

Og så det afgørende spørgsmål: Hvor ofte skal man gøre dette?

– Jeg vasker mine egne brusedøre cirka en gang om ugen, for jeg synes, det er bedre at bruge kort tid, relativt ofte, frem for en skrubning, der tager en time, siger Raluca Moldovan og kommer med et sidste tip:

– Husk, at du reducerer arbejdet med at skrubbe op til 80 procent, hvis du bruger en vinduesskraber på døren efter hvert brusebad. Får du en rutine med at gøre det, så glemmer du hurtigt, at du nogensinde har været frustreret over at skulle vaske brusedøre.

Denne artikel blev oprindeligt publiceret på KK.no.

Læs også