Bolig

Bolig: Jul i alle regnbuens farver

23. november 2016
af Styling Sidsel Zachariassen
Tekst: Britt Endicott, Foto: Frederikke Heiberg
Karen Byrnak er så glad for julen, at noget af pynten får lov til at stå fremme året rundt. Hendes julepynt har mange farver og emmer af humør – ligesom resten af indretningen i den højloftede, lyse herskabslejlighed.
På besøg hos  Karen Byrnak, 40 år, tidligere skolelærer og nu hjemmegående, hendes mand Jacob Weinreich, 42 år, marketingchef på TV2, og deres tre børn, August på 2 år, Andreas på 7 år og Nanna på 11 år. De bor i en ca. 100 år gammel herskabslejlighed på 186 m2 på Østerbro i København.   KOM MED INDENFOR TIL FARVERIG JUL I GALLERIET HERUNDER  

Allerede ved hoveddøren mere end antydes den hyggelige julestil indenfor. Den multi­farvede krans på hoveddøren er fundet hos Butik Jolander.

For at skabe lidt liv i stuen har Karen valgt spisestuestole i forskellige farver og et tapet med sommerfugle. Den dekorative gren i vinduet er pyntet med et mix af nye og gamle julekugler og julepynt. Lampen er fra Design by Us, væggen er tapetseret med et sommerfugletapet fra Tapet-Cafe. Eames-stolen er fra Paustian, og vaserne i vindueskarmen er fra hhv. Lyngby Porcelæn og Thora Finnsdottir. Dugen er en ældre sag fra Hay. 

Der er over tre meter til loftet, og for juletræet gælder "jo større, jo bedre". Spejlet i hjørnet betyder meget for Karen. Hun faldt for det, da hun og Jacob boede i London i en periode, kom hjem med et billede af det – og fik det i gave af Jacob på deres tiårsdag. I karnappen har de bygget en briks med plads til opbevaring. 

Det fantastiske, lille Eiffeltårn er lavet af Karens kreative veninde.

Bordet har Karen arvet af sin mor og malet hvidt. Plakaten er fra mimiscircus.com og lampen fra Design by Us.
Det oprindelige køkken lå i et andet rum, men blev revet ned. I stedet byggede de et nyt køkken i den ene af de tre stuer en suite, så det blev en mere integreret del af hjemmet. De har valgt enkle, hvide låger, men har til gengæld været modige, da det kom til valg af bordplade. Køkkenet er fra Invita, bordpladen i lavasten er fra Made a Mano. Emhætten er fra Trepol. Barstolene og lampen er fra Design by Us. 

Karen elsker sin gamle, kulørte stol fra Designers Guild i London. Her står den sammen med Arne Jacobsens stol Svanen fra Fritz Hansen på et par runde gulvtæpper fra Ege. I loftet hænger Ingo Maurers skøre lysekrone Birdie, der blandt andet kan fås hos Designdelicatessen. Bordet fås hos Paustian.

En stor, løstbundet krans i vinduet og en buket på bordet udgør en del af juleudsmykningen i stuen. Overalt er der lavet radiatorskjulere, hvilket klæder de herskabelige rum.Lysekronen er fra Wiingaard Boheme Interieur, sofaen fra Designers Guild v/Seasons by Sidsel Z, bordene er fra Hay og gulvtæppet fra Designers Guild

Den gammeldags kakkelovn er ny og blev støbt på stedet af Gjøl Ceramic. Den er i gang hele vinteren og varmer hele lejligheden op med en god, jævn varme. Stagen på væggen er fra Wiingaard Boheme Interieur.

Soveværelset er også farvemættet, men på en blid og rolig måde. Væggen er malet i en støvet grøn farve fra Farrow & Ball fra Tapet-Cafe. Vasen er fra Finnsdottir. Lampen er kunsthåndværk af smedejern fundet i London.