Bolig

Bolig: Et eventyrhus i julestemning

af Glotti Press · 16. december 2015
Stylist: Elisabeth kruse. Foto: Pernille Enoch
Nord for København ligger en romantisk perle af et træhus med en ganske særlig historie. Man forventer næsten, at Snehvide dukker op i døråbningen – men i stedet byder Christina Arnoldi Coffa indenfor til en stemning af juleeventyr og gennemført maksimalisme mikset med lys enkelhed og elegance.
Hvem? Christina Brangstrup Arnoldi Coffa, 46 år, indehaver af Casa Christina, casachristina.dk, hendes mand Luca, 45 år, og sønnen Oliver på ni år samt hunden Cæsar.   Hvad? Historisk villa på 190 m² fra 1918.   Hvor? Nord for København.   Christinas bedste indretningstip Sørg for at have lysdæmpere på så mange lamper som muligt. Så kan man skabe den stemning, man har brug for, hvad enten det skal være hyggeligt eller mere praktisk.    

Den hvidmalede stue oser af hygge. Bordet, der er dækket op til julefest, er fra &tradition med stole fra samme sted i et miks med Wegners Y-stol. Lysekrone fra Fruerne Bech & Bo i Charlottenlund. Vitrineskab fra samme sted.

Heritage Chair fra Carl Hansen & Søn binder stuens møbler sammen. Den hvide sofa er fra Ikea. Sofaen er fyldt med bløde strikkede puder i uld og kashmir fra Louise Roe og The Rug Company. Plaid fra Louise Roe. Gulvtæppe fra Jytte Demuth. Adventskrans samlet af grene med lav og mos. Ved hvert af bloklysene er der bundet en smuk sløjfe i blåt velourbånd. Adventskrans fra I Rosens Navn. Sofabord i hammerslået sølv fra Rue Verte Home.

Udendørs julestemning

Christina har stillet servicet klar og til pynt på anretterbordet fra Fruerne Bech & Bo. De hvide vaser fra Rosendahl er dekorativt stillet på stribe med hver sin gren i. Hyacintvaser fra Holmegaard.

Juletræet er pyntet med både gammelt og nyt. Pakkerne røber en familie, som elsker at give gaver. Når pakkerne matcher i fint papir, er de dekorative at have liggende under træet hele december. Papir og bånd fra I Rosens Navn. Spejlet over pejsen er fra et loppemarked. Brændekurven er fra Casa Casino.

Pakker klar til juleaften

Det lyse bord er dækket med service og bestik fra Ilva og glas fra Luigi Barmioli. Servietter fra Georg Jensen Damask. TIP: En nem og enkel måde at dække et smukt bord på. Rul stofservietten og bind en eukalyptus-kvist og en gren gæslinger ved.
Hjerte pryder døren ind til soveværelset. Hjerte i mos fra De Fire Årstider. 

Køkkenet er lyst, men i en stil med hylder og porcelænsvask, der matcher det gamle hus. Hjemmelavede olivenolier står på stribe, fra Christinas private olivenlund på Sicilien.

Seng og tæppe fra Ilva. Juletræer i papir fra Broste Copenhagen. Puder fra Louise Roe. Lamper fra BestLite. Natbordet er fra Ikea.