https://imgix.femina.dk/media/sondag/2013/05/18/loeb/loeb612x325.jpg
Sundhed

Hvad er mest effektivt – løb ude eller på løbebånd

3. maj 2013
af SØNDAGs sundhedspanel
foto Panthermedia
Vil du have mest ud af din løbetræning så læs med her, hvor du får svaret på, hvad der er mest effektivt – løb på løbebånd eller i den fri natur

Vi kan nok blive enige om, at løbeture om vinteren, i glatføre, vind og kulde, ikke just fremkalder en besynderlig stor motivation hos de fleste. Men når solen begynder at få magt, og dagene bliver lysere og længere, kan det være meget fristende at stille medlemskabet i fitnesscentret i bero. Men er der egentlig forskel på at byttet løbebåndet ud med en løbetur ude i naturen.

Drømmer du om en flad mave? Under artiklen har vi samlet 10 tips til en flad mave

Det har vi spurgt SØNDAGs sundhedsekspert Hanna Tómasdóttir, der er osteopat og fysioterapet, om.

- Der er mange fordele ved at løbetræne ude i naturen. Fordele, der har en positiv indflydelse på vores generelle sundhed. Især her når solen dukker op i sommerhalvåret. Og det handler ikke blot om vindmodstand og terrænforskelle, led- og muskelbelastning, forklarer hun.

LÆS MERE: 5 tips til dig, der gerne vil i gang med at løbe

Forbrænd 5-10 procent mere ude i naturen

Flere studier har vist, at du faktisk kan forbrænde flere kalorier ved løbeture ude i naturen sammenlignet med at løbe på løbebånd. Kaloriemæssigt kan du nå at forbrænde op til 5-10 procent flere kalorier ved at løbe udenfor.

- Selvfølgelig forudsat, at du løber med samme hastighed og intensitet, og at dit træningspas er lige så langt. Umiddelbart lyder forskellen måske ikke så overbevisende, men mange bække små gør en stor å, og dette er altså kun én af fordelene ved at løbe ude i det fri. Forklaringen på den højere kalorieforbrænding er delvis vindmodstanden, men også terrænet, der udfordrer os mere og stiller større krav til bentøjets muskler og led, siger Hanna Tómasdóttir fortsat.

LÆS MERE: 2 kilometer løb er ikke spild af tid. Læs hvorfor her!

Du får masser af D-vitamin

Ud over at vi forbrænder mere ved at løbe i naturen, så er der faktisk også en sekundær gevinst, der ikke handler om at tabe sig og komme i form.

- En sekundær gevinst ved udendørs motion i det hele taget i sommerhalvåret er, at du samtidig sikrer dig den vigtige D-vitaminoptagelse. Og det har vist sig, at D-vitamin er af stor betydning for vores generelle helbred. Derfor bidrager udendørstræning i sommerhalvåret til en generel forbedret sundhed. D-vitaminoptagelsen fra solen styrker nemlig vores knoglemasse ved at sikre optagelsen af kalk fra din kost og beskytter dig dermed yderligere mod knogleskørhed. Ud over at det styrker vores knoglemasse, tyder nogle undersøgelser på, at mangel på D-vitamin muligvis kan øge risikoen for en række kroniske sygdomme som sklerose, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og kræft, siger hun.

Derudover er der en række andre åbenlyse fordele ved løb udenfor. Eksempelvis kan du ændre og variere dine løberuter som det passer dig, samtidig med at du nyder naturen. Dette er bestemt medvirkende til at gøre din træning mere inspirerende og motiverende

10 tips til en flad mave

Læs også