Kom med til Ladywalk 2018
Motion og øvelser

Skal du med til Ladywalk 2018?

Sidste år gik rekordmange kvinder Ladywalk – i alt var 44.249 kvinder dermed med til at støtte organisationer, der forsker i sygdomme, der rammer kvinder. Se her, hvor, hvornår og hvordan det foregår i år. Så er du klar til at melde dig til og måske tage nogle veninder med, når det går løs den 28. maj.

Kom med til Ladywalk 2018

Ladywalk foregår i år mandag den 28. maj klokken 18.30 i 13 forskellige byer. Ladywalks mål er, at kvinder skal opleve glæden ved at komme ud at gå – og bakke op om organisationer, der støtter sygdomsramte kvinder i Danmark. I alle de 13 byer kan du gå ud på smukke ruter på enten 7 eller 12 km i dit helt eget tempo. Det handler nemlig ikke om at komme først, men om at få en dejlig oplevelse.

I år bliver der gået Ladywalk følgende steder: Haderslev, København, Aarhus, Aalborg, Frederikshavn, Rønne, Nakskov, Odense, Agger, Sønderborg, Skælskør, Tarm og Samsø. 

TILMELD DIG LADYWALK HER

Når du deltager, er du med til at hjælpe andre kvinder på vej. Ladywalk donerer hvert år penge til organisationer, der støtter sygdomsramte kvinder i Danmark.

I 2017 donerede Ladywalk i alt 750.000 kr. til Hjerteforeningen, og derudover gav man PCO-foreningen mulighed for at øge deres synlighed, da de fik doneret en hjemmeside og en folder. I 2018 støtter Ladywalk Endometriose Foreningen og Hjerteforeningen.

Tilmelding: 

Du kan tilmelde dig Ladywalk som enkeltperson eller som et hold på mindst 11 personer. Holdet kan være dine gode kolleger, naboer, søstre, kusiner, gamle klassekammerater, dem, du mødes med i foreningslivet, eller nogle helt, helt andre. Prisen pr. deltager er 140 kr.

TILMELD DIG TIL LADYWALK HER

Når du deltager i Ladywalk får du:

  • En dejlig gåtur og god stemning
  • Motion og frisk luft
  • Mulighed for at støtte et godt formål
  • En aften kun for kvinder
  • Ladywalk T-shirt
  • Rygpose med bl.a. frugt, drikkevare og overraskelser

Meld dig til senest den 30. april 2018, så er du helt sikker på at få en rygpose med indhold plus årets superflotte Ladywalk-T-shirt, som du kan se her:

Sådan ser årets T-shirt til Ladywalk 2018 ud

Læs mere om ladywalk her

Se billeder fra sidste år i galleriet herunder: 

Ladywalk 2017

Læs mere om: