Kost og helbred

Tørret frugt er fyldt med sukker

Man kan ikke blot skifte frisk frugt ud med tørret frugt og tro, det er lige sundt

Myndighederne anbefaler, at man får seks om dagen, når det kommer til frugt og grønt. Fordelingen skal ikke være halv halv. Derimod skal mindst halvdelen af de 600 gram frugt og grønt bestå af grøntsager, mens højest 300 gram skal bestå af frugt.

Men når anbefalingerne taler om frugt, så er det vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om de friske udgaver. Dog tæller eksempelvis frosne bær også med i regnestykket, understreger Anne Ravn, der er Ugebladet SØNDAGs faste diætist.

LÆS MERE: Prøv denne lækre opskrift på frugtbrød, der er fyldt med en masse tørrede frugter.

12 vindruer er ikkelig med 12 rosiner

Men man kan ikke blot bytte 12 vindruer ud med 12 rosiner og tro, at de også tæller med i regnestykket, ligesom nødder heler ikke bliver betragtet som frugt.

- Tørret frugt har et energi- og sukkerindhold, som typisk er 5-6 gange højere end i frisk frugt, da energiindholdet bliver mere koncentreret i den tørrede variant, forklarer hun og pointerer, at energi- og sukkerindholdet i de tørrede frugter simpelthen er for højt.

LÆS MERE: Skærer man grøntsager i stave og mundrette stykker ender man ofte med at spise flere. Her får du inspiration til et fad fyldt med lækre grøntsager der alle tæller med i seks om dagen.

I stedet skal man se tørret frugt og nødder som et godt og sundere alternativ til slik og andre søde sager.

Nødder indeholder det sunde fedt, og har en beskyttende effekt på udviklingen af især hjerte-kar-sygdomme, men skal stadig spises med måde på grund af det høje fedtindhold.

Læs mere om: