spiser
Kost og helbred

Spiser du for meget eller for lidt? Det sker der i din krop

Når du spiser for meget eller for lidt, kan din krop have svært ved at følge med. Det er ikke en dårlig ting at have en god appetit. Men mad kan godt gå hen og blive lidt af en besættelse for mange af os. Og alligevel er der med alderen eller i forbindelse med sygdom også mange, som spiser for lidt, hvilket også kan have konsekvenser. Her går ernæringsekspert og madmentor Marie Steenberger tæt på, hvad der sker i kroppen, når vi henholdsvis spiser for meget og for lidt.

Spiser du rigtigt? Ellers dykker energien

Uanset om du overspiser eller underspiser, kan du opleve et lavere energiniveau.

Overspisning: Når kroppen får for meget mad, stresser den. Den sætter alle sejl ind på at forbrænde og fordøje og dermed omsætte energi til fedt og lagre dette fedt på kroppen. I forbindelse med spisning og mæthed bliver der også udskilt afslapningshormoner, så det giver god mening, hvis du føler dig træt. Hvis du decideret overspiser, altså har svært ved at stoppe, når du først er gået i gang med at spise, kan det være så grelt, at du kun har lyst til at sove. På den måde sætter du nemlig også bevidstheden og afhængigheden på pause.

Underspisning: Når du er nede i et lavt indtag af kalorier over for mange timer, har kroppen ikke nok brændstof til hverdagens gøremål. Som en bil uden benzin. Kroppen mangler næringsstoffer, vitaminer, mineraler, ordentlige fedtstoffer og energi og derfor skriger den efter sukker. Hurtige kalorier, som kan tilfredsstille hjernen og aktivere kroppens overlevelsesmekanismer.

Spiser du for meget eller for lidt kan fysikken svigte

Overspisning: Når du ikke kan sætte en stopper for dit madindtag, lægger der sig efterhånden fedt på mave, hofter og lår. Især fedtet på maven er skidt for sundheden, fordi det er det fedtdepot, som også lægger sig omkring organerne, mens fedtdepoter på hofter og lår ikke påvirker kroppens organer på samme måde. Overspisning kan føre til overvægt, der kan have mange negative konsekvenser, som nedsat bevægelsesfrihed, blodpropper, diabetes 2, forhøjet blodtryk, belastning af knæ og led. Der er altså mange fordele ved at stoppe overspisningen – men det er lettere sagt end gjort, for hvis du er overvægtig, sendes signalerne ikke rigtigt ud i kroppen. Overvægtige kan således opleve, at de føler sig meget sultne, selvom de har nok at tære på, hvilket skyldes en påvirkning af det område i hjernen, som regulerer appetitten.

Underspisning: Hvis du underspiser - og underspiser længe, så vil kroppen automatisk tære på sin muskelmasse. Både muskler og indre organer. Nu er vi ude i ekstremer, men også slankekure får kroppen til at sætte samme mekanisme i gang. Energien forsvinder og forbrændingen bliver faktisk lavere, fordi kroppen sparer på de værdifulde kalorier. Udover at nedsætte de vitale processer i kroppen, nedsætter underspisning også din lyst til at motionere.

Spiser du fed mad?

Forvirret appetit

Overspisning: Helt modsat al logik, bliver du mere sulten af at spise for meget – og desværre ofte efter det forkerte. Hvis overspisningen har sat sig som overvægt, registrerer hjernen hvor meget fedt, der er på kroppen, og så sender den impulser om, at der skal spises endnu mere. Kroppen betragter nemlig fejlagtigt den overskydende mængde af fedtdepoter som en normalitet, der skal opretholdes. Hvis du går og småspiser dagen lang, når du sandsynligvis ikke at opbygge en reel sult, som du kan mærke bliver stillet.

Underspisning: Når du er lavt nede i kalorier, går kroppen i overlevelse. Sulten er således stærkere end mætheden, og derfor lukker den i helt grelle tilfælde ned for nogle af de mekanismer i kroppen, som tærer på energiressourcerne. Helt i tråd med overspisning vænner kroppen sig til, at et lavt BMI eller underernæring er normalen og vil således heller ikke kalde på så mange kalorier og så meget mad, som din krop rent faktisk har brug for.

 

Kender du en, der elsker SØNDAG? Giv hende et abonnement på SØNDAG i julegave - fra 150 kr. >

Når blodsukkeret er lavt

Overspisning: Når du har tendens til overspisning, stiger blodsukker og insulinudskilning kraftigt. Det er ikke hensigtsmæssigt, og kroppen skiller sig derfor af med det igen – men hvis du er i risiko for at udvikle sukkersyge eller har sukkersyge, så kan det være decideret skadeligt. Insulin omdanner kulhydrater til fedt, og det tyder på, at for meget insulin i blodet skruer op for hastigheden af at lagre fedt. Især omkring maven og organerne, hvilket ikke er at ønske.

Underspisning: Hvis vi har et meget lavt blodsukker, bliver vi trætte og svimle, og kroppen udskiller stresshormoner. Det giver os lyst til en type mad, som desværre ikke er rugbrød og gulerødder. For at stabilisere blodsukkeret anbefaler man småtspisende at spise små, men mange, energirige måltider. Hvis blodsukkeret er lavt i længere tid, vil kroppen begynde at tære på muskelmassen, du bliver mere modtagelig for sygdomme, og det tager længere tid at restituere. Desuden bliver du ganske enkelt for tynd.

Når kroppen fordøjer

Såvel overspisning som underspisning kan give forstoppelse.

Overspisning: Hvis du spiser for meget og for ofte, så ligger maden for længe i tarmsystemet, hvilket kan forårsage gas og luft i maven. Til at afhjælpe forstoppelse er vand og motion vigtige ingredienser – og hvis du spiser fiberholdigt, giver det yderligere effekt.  Et godt eksempel på en fordøjelse under pres er juledagene, hvor du efter masser af god og fed julemad kan opleve følelsen af, at du får hjerteflimmer. Det er, fordi hele systemet er fyldt op, og der sker et pres på lunger og hjerte. I den situation tager det længere tid at få fordøjet og få det ud af kroppen.

Underspisning: Hvis du ikke spiser så meget, er der ikke så meget volumen for tarmsystemet at arbejde med, og det, der er, sørger kroppen for at suge for alle næringsstoffer, så afføringen bliver tør og ubehagelig.

Læs mere om: