
Spiser du for meget eller for lidt? Det sker der i din krop

Foto: Panthermedia
Spiser du rigtigt? Ellers dykker energien
Uanset om du overspiser eller underspiser, kan du opleve et lavere energiniveau.
Overspisning: NÄr kroppen fÄr for meget mad, stresser den. Den sÊtter alle sejl ind pÄ at forbrÊnde og fordÞje og dermed omsÊtte energi til fedt og lagre dette fedt pÄ kroppen. I forbindelse med spisning og mÊthed bliver der ogsÄ udskilt afslapningshormoner, sÄ det giver god mening, hvis du fÞler dig trÊt. Hvis du decideret overspiser, altsÄ har svÊrt ved at stoppe, nÄr du fÞrst er gÄet i gang med at spise, kan det vÊre sÄ grelt, at du kun har lyst til at sove. PÄ den mÄde sÊtter du nemlig ogsÄ bevidstheden og afhÊngigheden pÄ pause.
Underspisning: NÄr du er nede i et lavt indtag af kalorier over for mange timer, har kroppen ikke nok brÊndstof til hverdagens gÞremÄl. Som en bil uden benzin. Kroppen mangler nÊringsstoffer, vitaminer, mineraler, ordentlige fedtstoffer og energi og derfor skriger den efter sukker. Hurtige kalorier, som kan tilfredsstille hjernen og aktivere kroppens overlevelsesmekanismer.
Spiser du for meget eller for lidt kan fysikken svigte
Overspisning: NĂ„r du ikke kan sĂŠtte en stopper for dit madindtag, lĂŠgger der sig efterhĂ„nden fedt pĂ„ mave, hofter og lĂ„r. IsĂŠr fedtet pĂ„ maven er skidt for sundheden, fordi det er det fedtdepot, som ogsĂ„ lĂŠgger sig omkring organerne, mens fedtdepoter pĂ„ hofter og lĂ„r ikke pĂ„virker kroppens organer pĂ„ samme mĂ„de. Overspisning kan fĂžre til overvĂŠgt, der kan have mange negative konsekvenser, som nedsat bevĂŠgelsesfrihed, blodpropper, diabetes 2, forhĂžjet blodtryk, belastning af knĂŠ og led. Der er altsĂ„ mange fordele ved at stoppe overspisningen â men det er lettere sagt end gjort, for hvis du er overvĂŠgtig, sendes signalerne ikke rigtigt ud i kroppen. OvervĂŠgtige kan sĂ„ledes opleve, at de fĂžler sig meget sultne, selvom de har nok at tĂŠre pĂ„, hvilket skyldes en pĂ„virkning af det omrĂ„de i hjernen, som regulerer appetitten.
Underspisning: Hvis du underspiser - og underspiser lÊnge, sÄ vil kroppen automatisk tÊre pÄ sin muskelmasse. BÄde muskler og indre organer. Nu er vi ude i ekstremer, men ogsÄ slankekure fÄr kroppen til at sÊtte samme mekanisme i gang. Energien forsvinder og forbrÊndingen bliver faktisk lavere, fordi kroppen sparer pÄ de vÊrdifulde kalorier. Udover at nedsÊtte de vitale processer i kroppen, nedsÊtter underspisning ogsÄ din lyst til at motionere.
Forvirret appetit
Overspisning: Helt modsat al logik, bliver du mere sulten af at spise for meget â og desvĂŠrre ofte efter det forkerte. Hvis overspisningen har sat sig som overvĂŠgt, registrerer hjernen hvor meget fedt, der er pĂ„ kroppen, og sĂ„ sender den impulser om, at der skal spises endnu mere. Kroppen betragter nemlig fejlagtigt den overskydende mĂŠngde af fedtdepoter som en normalitet, der skal opretholdes. Hvis du gĂ„r og smĂ„spiser dagen lang, nĂ„r du sandsynligvis ikke at opbygge en reel sult, som du kan mĂŠrke bliver stillet.
Underspisning: NÄr du er lavt nede i kalorier, gÄr kroppen i overlevelse. Sulten er sÄledes stÊrkere end mÊtheden, og derfor lukker den i helt grelle tilfÊlde ned for nogle af de mekanismer i kroppen, som tÊrer pÄ energiressourcerne. Helt i trÄd med overspisning vÊnner kroppen sig til, at et lavt BMI eller underernÊring er normalen og vil sÄledes heller ikke kalde pÄ sÄ mange kalorier og sÄ meget mad, som din krop rent faktisk har brug for.
NÄr blodsukkeret er lavt
Overspisning: NĂ„r du har tendens til overspisning, stiger blodsukker og insulinudskilning kraftigt. Det er ikke hensigtsmĂŠssigt, og kroppen skiller sig derfor af med det igen â men hvis du er i risiko for at udvikle sukkersyge eller har sukkersyge, sĂ„ kan det vĂŠre decideret skadeligt. Insulin omdanner kulhydrater til fedt, og det tyder pĂ„, at for meget insulin i blodet skruer op for hastigheden af at lagre fedt. IsĂŠr omkring maven og organerne, hvilket ikke er at Ăžnske.
Underspisning: Hvis vi har et meget lavt blodsukker, bliver vi trÊtte og svimle, og kroppen udskiller stresshormoner. Det giver os lyst til en type mad, som desvÊrre ikke er rugbrÞd og gulerÞdder. For at stabilisere blodsukkeret anbefaler man smÄtspisende at spise smÄ, men mange, energirige mÄltider. Hvis blodsukkeret er lavt i lÊngere tid, vil kroppen begynde at tÊre pÄ muskelmassen, du bliver mere modtagelig for sygdomme, og det tager lÊngere tid at restituere. Desuden bliver du ganske enkelt for tynd.
NÄr kroppen fordÞjer
SÄvel overspisning som underspisning kan give forstoppelse.
Overspisning: Hvis du spiser for meget og for ofte, sĂ„ ligger maden for lĂŠnge i tarmsystemet, hvilket kan forĂ„rsage gas og luft i maven. Til at afhjĂŠlpe forstoppelse er vand og motion vigtige ingredienser â og hvis du spiser fiberholdigt, giver det yderligere effekt. Et godt eksempel pĂ„ en fordĂžjelse under pres er juledagene, hvor du efter masser af god og fed julemad kan opleve fĂžlelsen af, at du fĂ„r hjerteflimmer. Det er, fordi hele systemet er fyldt op, og der sker et pres pĂ„ lunger og hjerte. I den situation tager det lĂŠngere tid at fĂ„ fordĂžjet og fĂ„ det ud af kroppen.
Underspisning: Hvis du ikke spiser sÄ meget, er der ikke sÄ meget volumen for tarmsystemet at arbejde med, og det, der er, sÞrger kroppen for at suge for alle nÊringsstoffer, sÄ affÞringen bliver tÞr og ubehagelig.
LĂŠs mere om: