Lysterapi - virker det?

At sige jeg er typen, der får vinter­depressioner, er måske lige at overdrive. Men jeg har nogle gange følt, at jeg lever på halv kraft i vintermånederne, så meget er sandt.

Jeg er en sommerperson, lys og varme er lige mig. Når natten overhaler dagen, falder min energi.

I flere måneder har jeg typisk mest lyst til at gemme mig i en hule. Eller i hvert fald blive hjemme hver dag og spise bjerge af klementiner og kager. Hvilket jeg så gør. Men det kan man jo ikke gøre hver dag.

Derfor er jeg nysgerrig efter at finde ud af, om lysterapi kan løfte mit humør i den mørke tid. Jeg har bekendte, som også har tendens til vintertungsind, som har prøvet lysterapi.

Lysterapi - virker det?

Nogle er begejstrede, andre trækker på skuldrene over lysterapi. Jeg har længe overvejet, om jeg kan finde roen til at sidde og glo ind i en lampe med hvidt lys dagligt, og jeg er ikke sikker.

Men måske behøver lysterapi ikke foregå på den måde, og det ville være skønt at kunne minimere den årlige langtidsnedlukning. Nu er det min tur til at give de potente lamper en chance.

29. oktober - Første gang med lysterapi

Jeg henter min nye Dalen-lampe. Det er en strålende smuk efterårsdag, og ærlig talt har jeg intet mærket til det tungsind, der ellers tit kommer snigende ind på mig på dette tidspunkt af året. Så måske er timingen ikke i top? Jeg er dog blevet rådet til at starte med lysterapi i god tid, før vinteren for alvor sætter ind, så det må vel være nu.

Lyset vælter ind i leverandørens præsentationsrum, mens jeg får demon­streret, hvordan jeg med en lille remote kan vælge mellem styrker, varmt og koldt lys. Jeg er spændt på, om det gør en forskel for mig. Jeg cykler hjemad med den flade pakke på styret – nu ejer af en Dalen-dagslyslampe, som jeg skal finde et godt sted at montere hjemme, på væg eller loft. Jeg tror lige, jeg ved hvor.

30. oktober

Det er 12 grader udenfor! En dejlig dag, og jeg cykler rundt i byen og når en utrolig masse ting. Alting er så smukt med sollys på de mange blade i gul, orange og rød. Dagen går, og Dalen-lampen står fortsat i sin kasse i entréen. Som jeg har det nu, føles det overhovedet ikke, som om det haster.

31. oktober

Her til aften har min mand sat min dagslyslampe op. Den er monteret i loftet i den karnap, hvor jeg gerne står sidst på eftermiddagen med mit nye hobbyprojekt, at lave smykker. Der er højst en meter fra lampen til mit ansigt. Lampen blender fint ind. Jeg får den dog ikke rigtig anvendt før sengetid, da dagen er gået, før den sidder der, men måske i morgen.

1. november

Perlehumør. Går en lang lørdagstur med en ven og får masser af lys udenfor. Det er længe siden, vi har haft en november med så fint vejr, tror jeg. Det virker lidt som overkill med den dagslyslampe.

2. november

Mandag. Jeg er indenfor og arbejder hele dagen og får næsten ikke set himlen. Aner dårligt, hvordan vejret er, jeg savner lys og er træt. Da solen går ned, efter jeg er kommet hjem fra arbejde, er det genialt bare at kunne skrue op for lampen og blive ved at stå og arbejde i næsten samme lys som det, der kom gennem vinduet. Det er, som om jeg kan forlænge dagen og indhente lidt af det lys, jeg ikke fik i arbejdstiden. Jeg har fået min egen lille sol, og mine to sønner kommer og beundrer og prøver den.

3. november

Tåge. Det fine vejr er slut. I dag har jeg hjemmearbejdsdag, men det er svært for mig at koncentrere mig. Klokken 10 er det stadig, som om dagen ikke rigtig har fået fat. Jeg griber mig selv i at se ud på den grå himmel og sukke. Der er mindst fem måneder til forår … Jeg håber, solen vil blive flittig gæst den her vinter, men det ser ikke ud til, den kommer frem i dag. Pludselig opdager jeg, at jeg har forladt min arbejdsstation og computeren og i stedet befinder mig på 1. sal ved mit arbejdsbord med perlerne, selv om det er midt i arbejdstiden. At stå der og nørkle i keglen af lampens dagslys, som jeg kan vælge at gøre varm og venlig, er faktisk det eneste, jeg har lyst til. Kan det passe, jeg allerede kan mærke forandringen trække veksler på mit humør?

4. november

Vågner til grå himmel og føler mig lidt blue. Skriver til firmaet, hvor dagslyslampen kommer fra, og spørger, hvor længe der typisk går, før folk mærker en forskel. Få dage, lyder svaret. Så snart jeg kan se mit snit til det, stikker jeg af fra familien og står under dagslyslampen og hygger med min hobby nogle timer først på aftenen. Det er praktisk, at jeg ikke behøver sidde i en særlig vinkel og har hænderne fri, men jeg er så træt, så jeg kapitulerer og går tidligt i seng.

5. november

Stadig gråvejr og regn. Det føles, som om dagene ikke rigtig kommer i gang. Jeg slæber mig gennem arbejdsdagen og vil bare gerne hjem og stå i min karnap og få noget lys. Går fra kontoret før tid, har ikke mere energi. Da jeg kommer hjem, sætter jeg musik på og lysbader i min dagslyslampe. Begge dele hjælper på humøret. Jeg står i lyset og laver øreringe lige til klokken 21, så slår jeg over på funktionen natlys, der ikke påvirker den naturlige dannelse af søvnhormonet melatonin før sengetid.

6. november

Jeg har fundet ud af, at jeg også må have en lampe, der kan stå ved siden af computeren, når jeg arbejder. Jeg kan jo ikke forkorte arbejdet hver dag. Det naturlige lys føles vanedannende, og det hjælper mig virkelig til at bevare min energi og lyse sind, kan jeg mærke. Det gør en forskel.

6 uger senere med lysterapi

Det er snart jul, det mørkeste tidspunkt på året, kun otte timers lys om dagen, og min favorittid bliver det aldrig. Men jeg er ikke gået helt så meget på nedsat kraft, som jeg plejer. Jeg sover mere jævnt, og jeg har stadig energi til at tage i fitness­center, dog ikke så ofte som i sommer. Jeg sidder under min lampe næsten dagligt, nogle gange en halv time, nogle gange mange timer.

Hvis jeg ikke kan komme til at sidde under lampen, mangler jeg det og bliver i dårligere humør. Jeg er glad for, jeg har prøvet på egen krop, hvad lysterapi vil sige. Det havde jeg gerne opdaget noget før! Men i det mindste har jeg nu et middel at gribe til, når mørket kommer krybende, og jeg vil ikke undvære min dagslyslampe fremover.