Kost og helbred

To kvinder om vinterbadning: Derfor elsker vi det

Der er godt 150 vinterbadeklubber i Danmark, og der kommer jævnligt nye til. Klubberne har tilsammen over 50.000 medlemmer, og dertil kommer de mange, der bare tager til stranden sammen med en god ven eller et par naboer for at kaste sig i vinterbølgerne. Vi har talt med to vinterbadere for at forstå, hvorfor vinterbaderne altid ser så glade ud, når de har udsat sig selv for det iskolde badevand.

74-årige Aase Troelsen: "Det er mit paradis"

Det er én af de smukke dage ved Aarhus Bugten. Vandet ligger blødt og fladt som den sarteste, dueblå silke. Himlen er klar, og solen står hvid og lavt over bugten. En flok svaner krydser himlen lige over den store strandsten, hvor Aase Troelsen har sat sig. Den 74-årige kvinde tager hjemmevant frakke og støvler af og fortsætter afklædningen, indtil hun til sidst står nøgen i den kolde vinterluft. Uden tøven går hun over sandet og ud i vandet, som var det en varm sommerdag.
 
 
Aase Troelsen har været vinterbader i 36 år, og hun skal helst i vandet mange gange i løbet af en uge. Hun svømmer roligt i det kolde vand og smiler glad og tilfreds, da hun kommer op igen.
 
– Vinterbadning virker helende på mig. Når jeg er her i badeklubben, falder skuldrene ned, og jeg slipper kontrollen. Man lægger sit tøj, og så falder facaderne. Så er vi alle nøgne som i paradis. Og for mig er det her sted et paradis. Det er guddommeligt, og når jeg bader, fornemmer jeg, at jeg er en del af en større helhed. Her kan naturen noget helt særligt, siger hun.

Gode grin

Aase er medlem af Danmarks største vinterbaderklub, Vikingeklubben Jomsborg, der ligger i Risskov lige nord for Aarhus. Klubben har 9.500 medlemmer, men da Aase meldte sig ind i 1984, var de kun ca. 100 vinterbadere.
 
– Jeg var lidt i krise, da jeg meldte mig ind. Jeg var lige flyttet til Aarhus og var blevet alene. Det hjalp mig meget at komme her. Det gør det stadig. Hvis jeg har en dårlig dag, så tager jeg bare herned. Når jeg har været i vandet, har jeg det super bagefter. Det er også et meget socialt sted. Man kan snakke, hvis man vil. Men man kan også vælge at gå ind i stillesaunaen.
 
– Vi griner også meget her i klubben. Det barnlige kommer op i én. Og endorfinerne. Jeg har sjældent grinet så meget, som jeg gør her. Især når det er rigtig koldt. Når det er isvinter, må vi have handsker på for ikke at fryse fast. En vinter var der også en, der sad fast i det hul, vi havde hugget i isen. Vi måtte trække ham op. Bagefter gik han på slankekur, smiler Aase Troelsen.
 
Da hun meldte sig ind, var der mange midaldrende og ældre medlemmer i klubben. Det er der stadig, men nu strømmer de unge også til. Vinterbadning er populært som aldrig før. Aase har et bud på hvorfor:
 
– Vi lever et kontrolleret liv. Alle skal være så smarte og leve op til mange krav. Her slipper vi kontrollen og slapper af. Vi får fat i det indre barn. Og vi er alle ens, når vi smider tøjet. Så kan du ikke se, hvad folk er, og vi bliver mere lige. Her har vi oplevelsen af at give slip og være i et frirum, en oase. Når jeg er hjemme, prøver jeg så vidt muligt at komme ud at bade hver dag. Det er faktisk blevet en livsnødvendighed for mig. Man kan købe sig til meget wellness, men det har jeg aldrig brugt. Her får jeg det hele for ingen penge, fortæller Aase Troelsen.
 

Hjælper på alt

Hun behøver ikke tænke længe over svaret, når man spørger, hvad der er hendes bedste dage i vinterbadeklubben.
 
– Jeg kan lide det hele. I dag er vejret helt magisk, men jeg kan også lide, når det er barsk. Og hvis jeg ikke har været ude at bade, begynder jeg at drømme om havet. Jeg har den der længsel i underbevidstheden.
 
– Jeg tror, vi alle er skabt med en længsel efter noget større, og her kan naturen noget. Den virker helende. Det oplever jeg også, når nogle har mistet en ægtefælle eller en forælder. Når man sidder uden tøj på og taler fortroligt, så åbner man for dybere og ofte eksistentielle samtaler. Det kan altså noget. Jeg bliver helt berørt, når jeg tænker på det. Naturen og vinterbadning kan næsten hjælpe på alt, siger Aase Troelsen.
 
– Og jeg er slet ikke i tvivl om, at det er sundt. Jeg kan mærke det! Der sker virkelig noget med kroppen. Jo længere du er i, jo bedre effekt. Jeg svømmer gerne lidt hver gang. Før jeg blev vinterbader, havde jeg altid bihulebetændelse. Det har jeg aldrig haft siden. 
 
– Jeg er overbevist om, at vores livskvalitet fremmes, når alle vores sanser bliver aktiveret, som de gør ved vinterbadning. Også den sjette sans. For mig er det guddommeligt.
 
 

46-årige Majbrit Lynge: "Havet kaldte på mig"

 
Det kan tælles på én hånd, hvor mange gange Majbrit Lynge var i vandet i de syv år, hun boede i Florida. Og når hun tog sydpå i varmen med sin søn, var hun ikke til at drive ud i vandet. Men en nytårsmorgen for tre år siden kastede Majbrit kroppen ud i det kolde danske hav. Vandet var nul grader, og Majbrit var både varm og glad bagefter.
 
– Det var vidunderligt. Det syntes jeg, lige fra den første gang jeg gjorde det. Jeg får det største kick, fortæller den 46-årige sygeplejerske, zone- og krops­terapeut.
 
Da Majbrit Lynge læste til zoneterapeut, var der en underviser, der anbefalede, at de tog kolde bade mellem klienterne for at rense sig og få ny energi.
 
– Jeg tænkte, at det ville da aldrig komme til at ske for mig. Men så begyndte jeg alligevel at tage kolde brusebade om morgenen. Og det var en virkelig god måde at stresse af på. Det tog øjeblikkeligt mit fokus fra hovedet og ned i kroppen. Og jeg var altid i godt humør bagefter. Jeg fik et endorfinrush.
 

Selvudvikling

Majbrit Lynge ser sin vinterbadning som en del af et større selvudviklingsprojekt, hvor hun arbejder med sig selv både mentalt og fysisk.
 
– For mig er vinterbadning en brik i et større puslespil. Jeg er nysgerrig af natur, og jeg kan lide at udfordre mig selv, så jeg måtte bare prøve det. Havet kaldte på mig.
 
– Jeg har også omlagt min kost og arbejder med meditation og åndedræt. Jeg tror, det er vigtigt at arbejde med sit åndedræt, og det kan vinterbadningen bidrage til. Jeg får ro på vejrtrækningen, selv om min krop er i en stresstilstand i det kolde vand, fortæller Majbrit, der har sin egen klinik som krops- og zoneterapeut og desuden arbejder som produktmanager i en it-virksomhed.
 
Det første år som vinterbader gik hun alene i vandet fra en badebro. Der var ingen sauna. Året efter kom hun med i vinterbadeklubben Jomsborg i Aarhus.
 
– Jeg elsker at komme her, og jeg elsker stemningen. Her er et meget hjertevarmt miljø, hvor alle snakker med alle. Vinterbadeklubben er blevet en kæmpe del af mit liv, og jeg har fået nye venskaber. Klubben er også blevet en stor del af min kærlighed til Aarhus. Når jeg tænker på Aarhus, så tænker jeg på Jomsborg, siger Majbrit.
 
Selv om hun begyndte med den kolde morgenbruser og havde stor glæde af det, så er det noget helt andet for hende, når hun bader i havet.
 
– Det er noget med at falde i et med naturen. Når jeg bader i havet, har jeg en klar fornemmelse af at være en del af noget større. Det giver mig noget helt andet end bruseren. Naturen giver ro og en fornemmelse af storhed.
 
Det er ikke mange år siden, Majbrit Lynge på det bestemteste afviste, at hun nogen sinde skulle gå hen og blive vinterbader. I dag anbefaler hun det meget gerne til andre.
 
– Jeg kan også finde på at anbefale vinterbadning i forbindelse med mine behandlinger, fordi det giver så meget. Og det er superdejligt med saunaen bagefter. Den vekselvirkning giver noget. Det er ren forkælelse, siger hun.
 

Træner viljemusklen

Majbrit Lynge bader mindst en gang om ugen, men hun ville gerne bade mere.
 
– Det kan være efter arbejde eller senere om aftenen. Det kan også være i weekenden. 
 
– Der er også dage, hvor jeg ikke gider. Men så træner jeg min viljemuskel, og det er en god idé at lave en aftale med en veninde. Så kommer man af sted. Jeg har aldrig fortrudt et bad, og jeg har det altid helt fantastisk bagefter.
 
Vinterbaderne på Jomsborg bader nøgne, og det har Majbrit Lynge det fint med.
 
– Jeg har ikke noget imod nøgenhed. Og måske er det en del af, at det føles så ligetil at være sammen. Vi er her på ens vilkår.
 
– Jeg tror, mange leder efter noget mere autentisk i dag. De søger naturoplevelser som modspil til vores elektroniske verden.
 
Majbrit Lynge husker stadig forrige vinter, hvor Jomsborgs badekabiner og badebroer var overisede og lignede noget fra isdronningens slot.
 
– Det var voldsomt, men også supersjovt. Vi badede i grødis. Jeg har også prøvet at gå ud på isen og lave et hul og lægge mig ned under isen. Det var først, da jeg kom hjem, at jeg opdagede, at jeg blødte fra begge ben, fordi jeg havde skåret mig på isen. Det mærker man ikke, når man er så kold.
 
– De allerbedste dage er dem, hvor vandet er helt stille, og solen skinner. Så kan jeg sidde på broen og tørre i solen. Og når det så er frost, er det jo ekstra smukt, siger Majbrit Lynge og tilføjer med et smil:
 
– Men jeg bader stadig ikke meget om sommeren. Der har jeg svært ved at komme under …

 

Læs mere om: