Hvor meget bestemmer vores gener?

Bliv glad gennem tankerne - læs hvordan her

Lykkelige gener

Da danskerne for ikke så længe siden blev kåret som verdens lykkeligste folkefærd, blev målingen fulgt op af en forskningsrapport, der viste, at der var en sammenhæng mellem danskernes gener og vores lykkefølelse, og at jo tættere en befolkningsgruppes DNA var på danskernes, desto lykkeligere var de.

Beviset på dette kom bl.a. ved at kigge på forskning, der viste en sammenhæng mellem mental sundhed og en mutation af det gen, der påvirker optagelsen af serotonin, et hormon, der påvirker humøret.

Den såkaldte »korte variant« af dette gen er kædet sammen med bl.a. klinisk depression og lav livstilfredshed – og Danmark var altså – sammen med Holland – det land, hvor den laveste andel af befolkningen så ud til at have denne korte gen-variant.

Vores gode humør ligger altså populært sagt – i generne.

Sådan her bryder du 5 dårlige vaner

20.000 forskellige gener

I det øjeblik en mand og kvinde skaber nyt liv, blander de også arvemateriale og hermed lægges grundstenen til et kompliceret og fascinerende puslespil.

Firkantet sagt vil der være fire vigtige faktorer, der afgør det nye livs vilkår: Kvindens gener, mandens gener, opvækstmiljøet – og så alle de tilfældigheder, der ikke kan forklares.

Ethvert levende væsen har ca. 20.000 forskellige gener, med to udgaver af alle gener for hver egenskab i kroppen: Et, der er arvet fra moderen, og et fra faderen. Genetik betyder derfor helt konkret læren om vores gener – arvelighedslære, og summen af gener kaldes den menneskelige arvemasse.

At ligne sine forældre

– Mange gener findes i forskellige varianter. For et gen, der koder for øjenfarve f.eks., findes der forskellige varianter, og dermed kan vi få forskellige øjenfarver. Og forskellige varianter af gener har forskellig penetrans, altså gennemslagskraft.

– Når man oplever, at en person ligner den ene forælder mere end den anden, kan det skyldes, at man i mange tilfælde hæfter sig ved et bestemt træk, når man danner sin opfattelse af, hvem vedkommende ligner.

– Det kunne f.eks. være højde, hårfarve, næsens størrelse eller lignende. Og hvis man har arvet en variant af et gen, der har betydning for højde fra ens lille far, der betinger lille højde, og mens den variant af genet, som barnet har arvet fra sin høje mor, betinger stor højde – og varianten arvet fra mor samtidig er den med stor gennemslagskraft, så vil man komme til at ligne sin mor mest – altså blive høj.

Men vi kan også komme til at se helt forskellige ud fra vores forældre. Det er nemlig kun en brøkdel af vores gen-materiale, der overhovedet kan ses, når vi kigger os i spejlet, og i øvrigt er det ikke egenskaber, men anlæg for forskellige egenskaber, der nedarves.

Dette indebærer, at selv om en person har brune øjne, kan hun bære genet for blå øjne i sig, og selv om en kvinde er højt bygget, kan hun give genet for ringe højde videre – ligesom vi kan have træk, der går hele 100 generationer, dvs. flere tusind år tilbage.

Vil du vide om dit ægteskab holder? Læs artiklen her og få svaret

Intet er forudbestemt

Men hvis vi nu bevæger os væk fra udseendet – hvad så med temperament? Intellekt? Sygdomme? Træningskapacitet? Overvægt? Alkoholisme? Og kan man overhovedet tale om, at man kan arve evner, forhold eller tilstande som disse?

Både og – ifølge Lone Sunde.

– Nogle skal kæmpe hårdere for at undgå f.eks. overvægt end andre, da overvægt faktisk har vist sig at være genetisk disponeret. Så nu kan historien om den overvægtige fortælles på to måder, det er ikke kun dovenskab eller vedkommendes egen skyld, at det ikke er nemt at tabe sig – men det betyder heller ikke, at det ikke kan lade sig gøre.

– Og hvad angår alkoholisme, har man også stadig mulighed for at påvirke sit eget forhold til alkohol, selv om begge ens forældre drikker, og det er arveligt betinget, fortæller Lone Sunde, der også understreger, at hvad angår f.eks. intellekt og temperament, er der også mange andre faktorer involveret end den genetiske arvemasse.

Ligesom smagen af den færdige ret afhænger af andet end opskriften, er generne med andre ord ikke det eneste, der afgør, hvordan vi mennesker bliver. Forhold som kost, motion, uddannelse, stress, hygiejne, forurening, opdragelse og meget andet har i de fleste tilfælde større indflydelse på sygdomme end generne, bl.a. fordi disse forhold ændrer genernes aktivitet.