Kost og helbred

Guide til de vigtige vitaminer

For de fleste af os er der tilstrækkeligt med vitaminer i den kost, vi spiser, men for nogen kan det være nødvendigt at tage et tilskud. Vi har brug for alle vitaminerne - hele spektret for at leve et sundt og langt liv.

Hvis man siger, at kroppen er en motor, ville vitaminerne være tændrør, der skulle få benzinen til at virke.

Mangel af blot et enkelt vitamin kan bringe kroppen ud af balance.

A-vitamin

- styrker øjne, hud, hår, negle, slimhinder og immunforsvar og beskytter mod solens farlige stråler og luftforurening. A-vitamin får du fra fiskelever, æggeblomme, fedtholdige mælkeprodukter, grønne, gule og røde grøntsager.

B-vitaminerne

- er vigtige for mange kropsfunktioner. Det styrker nervesystem, fordøjelse, hjerte, kredsløb, muskler og energistofskifte. Du får vitaminerne ved at spise varieret af grønt og frugt, brune ris, nødder, torskerogn, æg, havregryn, groft brød og kød. Vær opmærksom på, at der findes 8 forskellige b-vitaminer, som hver især har forskellige virkninger.

C-vitamin

- er en stærk antioxidant, der forebygger aldring og kræft. Det optimerer hjerne- og nervefunktion og har stor betydning for hjerte, kredsløb, bindevæv og sårheling. Vitaminet findes kun i frugt og grønt.

D-vitamin

- er afgørende for kalkoptagelse og knogledannelse. Det styrker immunforsvaret markant og forebygger kræft. Vi danner vitaminet, når huden påvirkes af sol, men får det også fra især fede fisk.

E-vitamin

- gør blodet mere letflydende og har stor betydning for hjerte og kredsløb. En vigtig antioxidant, der forebygger kræft. Vitaminet findes i planteolier, hvedekim, mandler, nødder, fuldkornsprodukter, fede mælkeprodukter og æg.

K-vitamin

- hjælper blodet til at størkne. Mangel giver let blå mærker og næseblod. Det findes især i grønne grøntsager som spinat, broccoli, grønne bønner, agurk og persille.

Kilde: »Lev sundt med vitaminer og mineraler«, Lindhardt og Ringhof og Netdoktor

Læs også:

Er du sukkernarkoman?

Flere overlever brystkræft

Karry hjælper de små grå

Guide til mere økologi

Opskrifter på sund mad

Læs mere om: