Kost og helbred

Derfor skal du skabe et sundt soveværelse

Har du et sovemiljø, der skader dit helbred? Se, hvordan du får den bedste søvn og holder dig rask.

Forhøjet blodtryk, kræft, allergi, astma, stress - listen er lang over lidelser, du risikerer, hvis du ikke sørger for, at det er sundt at tilbringe natten i dit soveværelse.

Det er tre fagfolk, der her giver dig de bedste råd, så du undgår stress, allergi og bestråling og får en søvn, der gavner dit helbred. Det skriver Huffingtonpost.com

Luftvejene
Der må ikke være fugtigt i dit soveværelse. Sørg for at lufte ud dagligt, og hvis der er problemer med forskellige svampesporer pga. fugtskader, er det vigtigt, at du får bugt med dem. Svampesporer kan fremprovokere allergisymptomer som hvæsende åndedræt, stoppet næse, røde og irriterede øjne. Det siger Dr. David Fost, allergolog and immunolog, til Huffingtonpost.com.

LÆS MERE: Gode råd om søvnløshed

De små husstøvmider er kendt for at kunne skabe store problemer for allergikere og astmatikere med deres afføring. De kan bl.a. udløse en løbende næse og nys, når du skal sove. Ligesom svampene trives husstøvmiderne også godt i fugtige områder, så soveværelset og sengen skal du holde tør. Løsningen kan være allergibetræk til madras, dyne og pude. Og derudover skal dyne og pude vaskes regelmæssigt og lagen og pude- og dynebetræk skal vaskes ugentligt.

Søvnkvaliteten
Det er farligt at sove i et oplyst soveværelse. Selv hvis det blot er månen, der titter ind. Om natten, når du sover, skal din krop producere et hormon, der hedder melatonin, og det sker bedst i totalt mørke. Det siger Samuel L. Krachman, direktør i Sleep Disorders Center ved Temple University Hospital i Philadelphia til Huffingtonpost.com. Hormonet skal sende dig ind i en dyb, afslappet søvn, og selv en smule lys kan forstyrre produktionen. Det kan forhøje dit blodtryk, forstyrre glukoseværdierne og evnen til at regulere kropstemperaturen samt forøge din kræftrisiko.

LÆS MERE: Mangel på søvn gør dig allergisk

Stress
Tager du din bærbare computer, din mobiltelefon og arbejdsrelateret læsning med dig, når du går i seng, for så kan du liiiiiige …? Lad være med det, siger stress- og traumeekspert Barbara Rubel til Huffingtonpost.com. Det kan potentielt være med til at give dig stress, at du arbejder i stedet for at slappe af, inden du skal sove.

Læs mere om: