https://imgix.femina.dk/media/f724a3f2509a40d492c5d58f1c886b50.jpg
Krop & velvære

9 tips til at undgå chips... og andre snacks

31. marts 2011
af Stephanie hansen
foto: shutterstock
9 motiverende tips, der hjælper dig til at holde dig på måtten, og få hånden op af slikskuffen!

1. Planlæg forud

Sørg for, at spise inden du tager ud. Ellers vil du have tendens, til at kaste dig over det første og bedste spiselige inden for rækkevidde. Spis derfor noget der tager toppen af sulten, inden du tager hjemmefra. Det kan være et æble, en gulerod eller et stykke rugbrød.

2. Træf det kloge valg

Nåede du alligevel ikke at spise inden du tog af sted? Sørg i stedet for at vælge de mindst fedende snacks til festen. Vælg eksempelvis saltstænger. Her koster 100 gram 134 kalorier, hvor du i samme mængde chips indtager hele 532 kalorier! Pas dog på med dippen. En almindelig portion hummus indeholder 90 kalorier, hvor en portion Holiday dip rammer hele 226 kalorier.

3. Drik et glas vand

Hvis ikke du kan nå at spise, og du stadig ikke ønsker at blive fristet af de usunde godter, er det en god idè at drikke et stort glas vand. På den måde fylder du maven op, og opnår næsten en mæthedsfølelse.

4. Sukkerfrit tyggegummi

Snup et stykke tyggegummi mens du laver mad. På den måde fraholder du dig fra, at stå og små - spise af maden, inden den kommer på bordet. Her ryger der nemt de første mange kalorier indenbords.

FÅ HJÆLP OG VEJLEDNING AF SLANKEDOKTOR.DK TIL EN SUNDERE LIVSSTIL - TILMELD DIG NU, OG FÅ EN GRATIS SLANKEVÆGT

5. Uden for rækkevidde

Undlad at have fede fristelser i hjemmet, hvis du ved at du ikke vil være i stand til at modstå dem. Hvis det ikke er muligt, så sørg for at opbevare dine snacks et sted hvor de er svære at få fat på, og hvor du virkelig skal gøre en indsats, for at få fingre i dem.

6. Slut med sprut

Og andre alkoholholdige drikkevarer. De batter for alvor i kalorieregnskabet. Vælger du eksempelvis, at dele en flaske vin en glad aften, rammer du hurtigt 270 kalorier. For slet ikke at tale om lysten til fed mad, du vil opleve dagen derpå!

7. Smid det ud

Skynd dig, at smide resterne af de snacks, som du havde stående til en festlig aften ud. Du ved jo godt, at du kommer til at spise dem hvis ikke du gør det.

8. Gør det selv

Elsker du at sidde og dyppe dine snacks i lækre dips? Så skift dine chips med Holiday dip ud med grøntsagsstænger og hjemmelavet dip.

9. Drop kaloriespildet

Hvis du virkelig har lyst til noget, så spis det. Men gem dine kalorier til noget, som du virkelig har lyst til at spise. I stedet for at spilde dem på at spise noget usundt, bare fordi det er der. Hvis du skal spise fra en buffet, så vælg kun de ting du virkelig godt kan lide og fyld derefter resten af tallerkenen op med grøntsager.

SlankeDoktor.dk's chefdiætist Lisa Bolting tilføjer:

»Chips er nok det allermest kalorietunge du kan give dig i kast med. Det tæller lynhurtigt i dit regnskab, så det er med ikke at få startet på den første. Beklagelig vis så lokker den første chips altid den næste ned. Det skyldes blandt andet at chips smager godt, men især at smagen er flygtig og derfor vil du hurtigt have en mere.«

Kilde: Ivillage.com

Læs også