Råd til at leve med kronisk sygdom
Krop & velvære

6 råd til at leve med en kronisk sygdom

25. januar 2018
af sundhedsredaktionen
Foto: Pantermedia
Det kan være svært at finde sig til rette som kronisk syg og acceptere, at man aldrig bliver rask. Her får du seks råd til at leve med en kronisk sygdom.

Det er svært at leve med kronisk sygdom

”Helbredet er ikke kun, hvordan vi har det, men også hvordan vi ta’r det”: Vi er forskellige, og der er ingen rigtig eller forkert måde at reagere på. Men der kan være uhensigtsmæssige måder at håndtere en kronisk sygdom på.

Ofte er det svært at finde sig til rette som kronisk syg og vanskeligt at acceptere de forandringer, der følger med. Nogle med kronisk sygdom oplever ængstelse og bekymring i en grad, der er ødelæggende og begrænsende i hverdagen. Angsten for følgesygdomme kan dominere og medføre overdrevet fokus på egenomsorg. Der kan være bekymringer om, hvordan behandlingen tåles nu – og på langt sigt – og om den overhovedet hjælper.

LÆS OGSÅ: Lever du med kronisk sygdom? Få eksperternes bedste råd

Sygdommen kan altså blive styrende for, hvordan livet leves, og det opleves af mange som en stor stressbelastning. Der vil være både gode og dårlige perioder med en kronisk sygdom, men ofte vil den være en ledsager gennem hele livet, som man ikke kan få til at gå væk. Det er derfor vigtigt at lære at tackle sin sygdom og genvinde følelsen af kontrol. Når man får kontrollen tilbage og går fra afmagt til magt, bliver man med tiden bedre til at overskue de helt almindelige ting i hverdagen, men også bedre til at håndtere selve sygdommen.

6 gode råd:

1. Automatiser din egenomsorg. Sørg for at skabe gode vaner, så du skal bruge mindst mulig energi på at passe på dig selv i hverdagen.

2. Gør mere af det, der gør dig glad. Prioriter det og afsæt tid til det.

3. Lær at acceptere din sygdom. Det er en løbende proces, og forskellige forandringer i livet betyder, at du igen og igen må forholde dig til din sygdom.

4. Kig fremad og fokuser på det, du kan gøre noget ved.

5. Vær åben om din sygdom.

6. Søg hjælp og støtte, hvis ikke du har det godt.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200.jpg

Læs også