Kvinde på strand med solbriller
Kost og helbred

6 myter: Fup og fakta om solbriller

Sol og sommer. Masser af lyse timer og aktiviteter udendørs – og ikke mindst højsæson for solbriller. Men er det egentlig nødvendigt at beskytte øjnene mod solens stråler, og er billige solbriller lige så gode som dyre designmodeller? Læs her 6 myter: Fup og fakta om solbriller.

6 myter: Fup og fakta om solbriller

 

1. Uv-stråler er kun farlige om sommeren

FUP

Selv om uv-intensiteten varierer efter sæson, er uv-stråling til stede hele året. Du kan hverken se eller mærke solens uv-stråler, men ligesom solen kan skade huden, kan for meget sol også skade dine øjne. Det kan ske en varm forårsdag i haven, en sommerdag på stranden eller en kold vinterdag på skipisterne. Derfor er det vigtigt at beskytte dine øjne året rundt.  

2. Store glas beskytter bedre 

FAKTA

Jo større glassene er i dine solbriller, des bedre beskytter de dine øjne og den sarte hud omkring dem. Det er også altid en god idé at bruge solbeskyttelse med høj faktor i øjenregionen for at modvirke hud- og modermærkekræft.

Læs også: UV-stråling er farligt for øjnene - så husk solbriller

 

3. Jo mørkere glas, des bedre uv-beskyttelse

FUP

Uv-beskyttelse har intet at gøre med farven på glasset. Mørke glas uden uv-beskyttelse kan faktisk være værre end slet ikke at bruge solbriller, da de får pupillerne til at udvide sig og dermed øger eksponeringen for solen.

 

4. Lavtstående sol kræver ekstra beskyttelse

FAKTA

I modsætning til huden er synet mest udsat for uv-stråling, når solen står lavt på himlen i formiddags- og eftermiddagstimere, hvor pande og bryn ikke skærmer for solen i samme grad som midt på dagen, hvor solen står højt på himlen.

Læs også: For meget sol straffer din hud

 

5. Dyre designsolbriller er bedst

FUP

Det er udelukkende glassets materiale og behandling, der har betydning for, hvor godt dine øjne er beskyttet mod solens stråler. Så hvis du sørger for at vælge solbriller med 100 procent uv-beskyttelse, så spiller prisen ikke en afgørende rolle. 

 

6. Det er nødvendigt at beskytte mod både uva- og uvb-stråler

FAKTA

Uva-stråler danner pigment og gør dig solbrun, men fremskynder samtidig ældning af huden, mens uvb-strålerne giver solskoldning og ofte forbindes med hudkræft og synsproblemer som f.eks. grå stær. Derfor er det vigtigt, at du vælger solbriller, der sikrer dig 100 procent uv-beskyttelse.

Kilde: Optikerforeningen

Kender du en, der elsker SØNDAG? Giv hende et abonnement på SØNDAG i julegave - fra 150 kr. >

5 gode råd til solbrillebrug: 

  • Solbrillerne bør findes frem, når uv-indekset er på eller over tre.
  • Det er mængden af lys og refleksion af uv-stråler, der skal afgøre, hvornår solbrillerne tages ud af etuiet, og ikke temperaturen udenfor. Solen kan være skarp året rundt.
  • Hvis du vælger solbriller, der er CE-mærkede, er du sikker på, at dine briller beskytter 100 procent mod både uva- og uvb-stråler.
  • Vælg de rigtige briller til den rette aktivitet. Man kan få solbriller i mange farver, der filtrerer lyset forskelligt, alt efter om man er ved vandet eller bag rattet.
  • Er uv-indekset på tre eller derover, er det en meget god idé at finde de fire S’er frem: Solbriller, skygge, solhat og solcreme. Du kan følge dagens uv-indeks på dmi.dk og i appen ”UV-INDEKS”, der kan downloades gratis via App Store og Google Play. 

Kilder: Øjenlæge Maria Voss Kyhn og Optikerforeningen

Læs mere om: